Trængsel i den nuværende havn i Nuuk. Foto greenland today.
Ny havn i Nuuk 2016
Af greenland today
23 NOV 2012
Den nuværende containerhavn i Nuuk har længe været for lille, og derfor traf Naalakker- suisut, Grønlands regering, i denne uge princip beslutning om en ny havn til mere end 600 millioner kroner.
Den nye havn skal stå færdig i 2016 og skal enten finansieres af et selvstyre-ejet selskab, eller i et samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq(Nuuk Kommune), Aalborg Havn(Danmark) og Royal Arctic Line.
– En ny havn i Nuuk får betydning for hele Grønland, siger Jakob Strøm, Kommunikationschef i Royal Arctic Line.
– En ny og mere effektiv havn betyder en mere effektiv infrastruktur, hvor skibene kan losses og lastes hurtigere, forklarer han.
3D-tegning af første etape af ny havn i Nuuk. Foto Royal Arctic Line.
Miljøvenlig sejlads
– Det giver mulighed for at sejle med større og mere effektive skibe. Og med kortere tid i havn, kan vi bruge lidt længere tid til at sejle på kysten, uden at det forringer sejlplanen.
– Dermed kan brændstofforbruget reduceres, og heraf klimapåvirkningen, siger Jakob Strøm.
Potentiale
– Det giver også mulighed for at trække nye kunder til, når der kan tilbydes mere plads.
– For et selskab som f.eks. Arctic Base Supply, vil de kunne tilbyde endnu bedre logistik-løsninger til kunderne inden for off-shore og eventuel minedrift.
Den foreslåede havn kan udvides til over dobbelt størrelse. Foto Royal Arctic Line.
Stort behov
– Det er vigtigt at pointere, at Royal Arctic Lines krav til en ny havn i første omgang handler om vores almindelige gods.
– Udviklingen af godsmængderne gør behovet for en udvidelse er meget stort.
Andre udvidelser
– Udvidelsen i Nuuk er heldigvis ikke den eneste, og den kommunale udvidelse af havnen i Sisimiut er også en stor forbedring.
– Det samme med en eventuel udvidelse i Ilulissat, og det arbejde fortsætter Royal Arctic Line med at støtte op om.
– Men lige nu glæder vi os over, at hele Grønland ser ud til at få en stor moderne hub havn i Nuuk, som der er så meget brug for, slutter Jakob Strøm.
Et af verdens største krydstogtsskibe »The World« besøgte Nuuk denne sommer.
Gevinst for turismen
– En ny havn vil få en positiv effekt på Nuuk som krydstogts by, når havnen står færdig, da man oftere – hvis ikke altid – vil kunne tilbyde skibene kajplads, siger Malik Milfeldt fra Visit Greenland.
– Det er dels en stor fordel i forhold til bunkering, altså at få tanket op med fuel og få fyldt vandtankene, og gør det meget nemmere at få passagerne til og fra borde.
Senior Konsulent, PR & Cruise, Malik Milfeldt fra Visit Greenland. Foto Stand By og greenland today.
– Hermed kan passagerne blive længere tid på land og forhåbentlig nå at købe mere, hvilket vi som turistråd er interesseret i, siger Malik Milfeldt fra Visit Greenland.