Det var ikke intentionen at lokke moskusokserne til, for Lars Holst Hansen vil helst have billeder af dyr, der er upåvirkede. De er imidlertid nysgerrige dyr. Billedet her er udgivet som postkort i 2013.
Det kræver både tålmodighed og teknisk opfindsomhed, at »fange« dyrene på Grønlands østkyst
Tekst greenland today, Foto Lars Holst Hansen, greenland today november 2016
I Nordøstgrønland blev der fra 1908 -1960 fanget polarræve og skudt andre dyr som isbjørn, ulv og moskusokse af danske og ikke mindst norske fangstmænd. Med oprettelsen af Nationalparken i 1974 var det imidlertid stort set slut med jagt og fældefangst i dette store område. I dag bliver der igen fanget og skudt dyr ved Zackenberg Forskningsstation, men nu med fotofælde og kamera.
– Jeg har siden 2007 arbejdet som feltbiolog og fra 2009 også som stedfortrædende videnskabelig leder ved Zackenberg, fortæller Lars Holst Hansen.
– Mine primære opgaver er at overvåge den biologiske del af økosystemet samt at sørge for den lokale ledelse af forskningsstationen i samarbejde med logistikerne.
Lars Holst Hansens første seriøse forsøg med fotofælde. Billedet fik en placering i Pattedyrkategorien i en stor nordisk naturfotokonkurrence i 2012, og Grønlands Postvæsen valgte i 2013 at udgive et frimærke med dette motiv.
Naturfoto
– Naturfoto er min store passion, og det at opholde sig lange periode det samme sted i en af verdens største vildmarker giver nogle unikke muligheder, fortæller Lars.
– Man kan lære enkelte dyrs vaner at kende, og omvendt får de lejlighed til at vænne sig til én og finde ud af, at man er harmløs og derved lade én komme relativt tæt på. Der er dog grænser for hvor tæt på, man kan bevæge sig med tanke på sikkerheden for én selv. Fotofælder giver mulighed for et meget tæt perspektiv på selv potentielt farlige dyr uden at forstyrre.
– Jeg ser det som en mulighed for at opnå billeder, der ellers ville være umulige eller meget svære at lave. Det kræver en del både kreative og tekniske overvejelser for at lykkes. En god portion held skal der også til, men det gælder vel i grunden de fleste former for naturfoto.
Selv som døde kan moskusokserne faktisk udgøre interessante motiver. I forbindelse med en tælling af moskusokserne i terrænet så Lars Holst Hansen denne moskustyr. Det friske kadaver tiltrak ravne og polarræve og var et oplagt sted at stille fotofælden op. Ravnene fløj væk, så snart han nærmede sig, men de vænnede sig hurtigt til fælden.
Fotofælder
– I 2011 havde jeg en infrarød udløser med til Grønland med planer om at lave en fotofælde. Jeg så en oplagt mulighed, da nogle moskustyre begyndte at holde til ved et lille midlertidigt vandhul i midten af juni. Det var endnu tidligt på sæsonen, og vandhullet var stort set det eneste sted med saftig grøn vegetation i miles omkreds. Der var derfor en god chance for, at de ville blive der nogle dage. Jeg brugte et fiskeøjeobjektiv for at få meget af bjergene i baggrunden med og samtidig afbilde dyrene relativt tæt på, forklarer Lars.
Lars Holst Hansen var ganske glad for baggrunden med fjeldene ovre på Clavering Ø, men det var ikke rigtig til at se, at det var en død moskusokse fra den synsvinkel. Man kunne naturligvis have drejet oksen, men Lars er principfast med hensyn til ikke at iscenesætte noget i naturfotografierne, så han lod oksen blive liggende.
I stedet for at dreje kadaveret, forsøgte Lars sig med alternative vinkler. Det var spændende at følge kadaverets langsomme nedbrydning, og det gav mange gode billeder både med og uden fælde, for rævene vænnede sig efterhånden helt til hans tilstedeværelse.
TEKNIK
Til fotofældefangst har man brug for en udløser. Lars har passive infrarøde sensorer (PIR), som reagerer på bevægelse. Man kan også bruge såkaldt aktive udløsere, hvor en lysstråle brydes, snubletråde eller trykfølsomme kontakter. En aktiv udløser giver mulighed for større kontrol af, hvornår billedet tages, men man risikerer også, at ingen billeder tages. Lars bruger ingen former for lokkemidler ud over de, der findes naturligt såsom kadavere, da han ikke ønsker at iscenesætte noget. Nogle dyr kan dog blive tiltrukket af selve kameraet. Eksterne flash bruges hyppigt, men ikke så meget i Nordøstgrønland, hvor midnatssolen er fremme tre måneder om sommeren. Det kan være en god ide med en kasse, der kan beskytte kameraet mod vejret og ikke mindst de knubs, som nogle dyr kan give det. Kameraet stilles for det meste på blændeprioriteret automatik med automatisk ISO, så flest mulige lysforhold dækkes. Et lavt solidt stativ eller en hjemmelavet platform med gevind til et stativhoved med snapkobling kan være praktisk.
I 2012 havde Lars Holst Hansen medbragt en fotorobot – en radiostyret, mobil kameraplatform – til næroptagelser af moskusokserne med vidvinkel. Dyrene var imidlertid bange for den, så det blev ikke til mere end en enkelt test. I stedet kom fotofælden på arbejde igen. Denne gang opstillet i et vådområde, hvor der opholder sig en masse moskusokser om efteråret.
NATIONALPARKEN
- Beliggenhed: Nord- og Østgrønland – den største i verden.
- Areal: 970.000 km². Heraf ca. 200.000 km², der ikke er dækket af indlandsis.
- Etableret: 1974.
- Indbyggere: ca. 20 militærfolk ved Station Nord, Slædepatruljen Sirius samt Mestersvig Flyveplads og ca. otte vejrstationsfolk ved Danmarkshavn. I sommerhalvåret dertil en række forskere, logistikere, råstofeftersøgningshold og endelig turister på enten egne såkaldte sportsekspeditioner med eksempelvis kajak eller krydstogter.
- Natur: indlandsis, tundra, fjelde, gletsjere, søer, elve.
- Beskyttelse: Naturen er generelt beskyttet, men der gives særlige tilladelser til mineralefterforskning og udvinding, og begrænset jagt tillades på fjeldrype, polarhare og sæler af fast stationspersonel samt jagt på isbjørn af grønlandske erhvervsfangere. En nylig dispensation til Slædepatruljen Sirius til at skyde seks moskusokser til undervisningsformål er ikke blevet udnyttet fuldt ud på grund af hensyn til forskningen og overvågningen i Nationalparken.
Det er langt fra altid, at man får det foto i kassen, man har forestillet sig. Fælden blev stillet op tæt ved en elv, hvor Lars havde set mange rævespor. Ræven holdt sig dog væk, men i stedet kom denne polarhare forbi.
Om fotografen
- Lars Holst Hansen
- Dansk naturfotograf født i 1973
- Medlem af Naturfotografer i Danmark
- Feltbiolog og stedfortrædende videnskabelig leder ved Forskningsstation Zackenberg i Nord-østgrønland
- Har siden 2007 arbejdet for Aarhus Universitet i Danmark med overvågning af klimaændringernes påvirkning af det arktiske økosystem ved Zackenberg
- Freelance-rejseleder med ture til Grønland, Afrika og Galapagos
- Foredragsholder
Læs artiklen fra side 48
I 2011 så Lars, hvordan rævene spiste en moskusokse indefra, og en ræv brugte endda den hule brystkasse til at tage en lur under en snestorm. Den vågnede noget overrasket og løb sin vej, da Lars kom for at se til fotofælden. Senere skar Lars et hul i den modsatte side af rævenes naturlige indgang i et friskt kadaver stort nok til en beskyttelseskasse og en flash. Oksen var godt vindtør og ikke længere så interessant for rævene, så hele sommeren gik, og det blev efterår, inden en ræv fandt kadaveret interessant og stak hovedet indenfor.
