SMALL TIME GIANTS

Af Søren Bach Kristensen, greenland today marts 2013

Miki, Jakob, Jonas, Pilutannguaq og Anda står bag det grønlandske band Small Time Giants. Stilen ligger et sted mellem følsom post-rock blandet med et strejf af Grønland, alternative toner og akustiske og elektroniske trommer.

Når de er på scenen, har de en fest, og det er vigtigt, for det smitter af på publikum. Også selvom de mange gange går over stregen.

– Når vi står på scenen, giver vi den alt, hvad vi har i os. Det kommer helt naturligt, for vi elsker at stå der. Både fordi vi er der sammen, men også fordi vi kan se, at publikum er med på at feste sammen med os, fortæller Miki, der er forsanger i det grønlandske band.

– Nogle gange bliver vi revet for meget med af stemningen og stagediver og fyrer konfettikanonen af et par gange for meget. Men sådan er det. Vi kan ikke tilfredsstille alle, og vi vil hellere have overmod og gå over stregen end ikke have kant.

De forstår at give sig hen og udtrykke deres følelser på en speciel og særegen måde. Det hænger naturligt sammen med deres grønlandske baggrund, der spiller en vigtig rolle i musikken.

– Vores musik handler bl.a. om vores liv og opvækst i Sydgrønland. Selvom det er Miki, der skriver, så har vi alle en vigtig rolle i musikken. Vi jammer, prøver noget nyt, starter forfra, griner, hygger, råber af hinanden og så pludselig er den der, siger bassisten Jakob.

De voksede op i Qaqortoq. De vidste dog ikke, hvor vidt musikken ville drive dem, og hvor mange oplevelser, de ville få. Dengang var det fodbolden, der optog dem.

– Der var ikke så meget at lave i Qaqortoq, man dyrkede enten sport eller spillede musik. Vi spillede lidt musik, men satsede mest på fodbolden, fortæller Miki.

Det blev til mere tid på bænken end på banen. Det bliver man ikke verdens bedste fodboldspiller af, og det vidste de godt.

– Vi var irriterede over det, og da vi spurgte træneren, hvorfor vi ikke måtte spille, så fik vi at vide, at vi var for små. Det eneste han sagde til os, det var, at vi skulle spise mere rugbrød, griner Miki og fortæller, at fire af dem er under 170 cm.

– Vores navn hænger faktisk meget sammen med fodboldhistorien og vores højde. Men i stedet for at blive slået ud over at vi ikke er højere, har vi altid troet på, vi nok skulle blive store på en eller anden måde. Og vi er da rimelig godt på vej, smiler Jakob.

Miki flyttede til Aarhus i 2007, og resten af bandet kom i 2008. Bandet er udvidet med nordjyden Jonas som spiller trommer, der har været masser af spillejobs og de har udgivet EP’en Six Shades of Heart.

– Vi har prøvet rigtig mange ting og spillet på store og små scener, der hver især har givet os noget særligt. Vi har blandt andet spillet to gange i Tivoli, og det er vildt at stå der foran så mange mennesker.

– Men vi kan få en lige så god oplevelse på et lille spillested i Aarhus med 50 super motiverede fans, fortæller Miki.

Deres største succes til dato er udgivelsen af deres EP, Six Shades of Heart, der strøg til tops på den danske iTunes og holdt førstepladsen i flere dage.

– Vi fik jo et chok da vi lå nr. 4, og tænkte at vi ikke kunne komme højere op, men 3, 2, 1 og så var vi der. Vi lå nr. 1 foran bl.a. Rasmus Seebach, det var helt vildt syret, fortæller Jakob.

Deres holdning til fremtiden er, at de gør, hvad de har lyst til. Det er oplevelserne, der driver dem, og det er også en af grundene til, at de selv står for det hele.

Kammeratskabet betyder meget mere end penge, og derfor går alt hvad de tjener på spillejobs til en fælles kasse, der skal finansiere alle de oplevelser, der venter.

– Vi vil jo bare gerne være sammen, og det er et rigtig fedt projekt, vi har gang i. Vi elsker at stå og være verdensmænd på scenen, men når den sidste projektør er slukket, så er vi jo bare fem rigtig gode venner, siger Jakob.

Læs hele artiklen fra bladet her SmallTimeGiants_dk_nr.17