NINA

Nina_400

Grønlands Rock Mama

Tekst: greenland today, Foto: Atlantic Music, greenland today juli 2009

– »Jeg vil give musikken videre« siger Nina Kreutzmann Jørgensen.

Synger i timerne
Hun flyttede til Danmark flere gange for at gå på efterskole, musikhøjskole, og til sangtræning.
– I skolen bad de mig altid om at holde mund. Jeg sang altid og havde svært ved ikke at synge i timerne. Hjemme har jeg aldrig fået at vide, jeg skulle holde mund, der fik jeg lov at udvikle mig.
Inspiration
»Eurovision song contest« – melodi grandprix – har betydet meget for Nina. Hun kunne alle sangene, skrev teksterne ned og øvede dem, uanset hvilket land de var fra.
– Jeg kan synge på alle sprog, f.eks. bulgarsk, hvis jeg fik tilbudt en tysk pladekontrakt i morgen, ville jeg nok få stress, griner hun.
Sprog
Hun er mest dansksproget, men synger primært på grønlandsk.
– Det er et meget smukkere sprog at udtrykke følelser på, jeg kan ikke opnå den samme »feeling«, ved for eksempel at synge på engelsk.
Hun har spillet meget sammen med sin mand Malik, også engelske sange. Men det er på grønlandsk, hun selv føler, hun synger bedst.
Karrieren
Hun var en af 12 korpiger, der rejste med den islandske sanger Björk på verdensturné. Hun ved hvordan stjernelivet også kan være med turbusser og fans.
– Det var den fedeste og mest surrealistiske oplevelse i mit liv. Det lærte mig meget, men også at jeg ikke selv vil leve et liv »on tour«.
Karrieren som sanger tog rigtig fart i 1997, hvor hun som forsanger i bandet Qulleq.
Hun har udgivet sin egen CD »Nina Eqqissineq«, der blev en grønlandsk bestseller.
Musiklæreren
Nina arbejder på Nuuk internationale friskole. Her er hun både klasselærer og musiklærer.
– Det er en fantastisk arbejdsplads, der har givet mig mulighed for at turnere. De siger, jeg bliver en bedre lærer, hvis jeg får lov at udfolde min kreativitet.
Nina betegner det at undervise som et kald for hende. Skolen har blandt andet holdt en stor forårskoncert, hvor alle var med.
– Det betyder så meget for mig at give musikken videre til børnene. At se dem udvikle sig og få mod til at udfolde sig.
Nina_630
Den nye CD
Der er mange, der har bidraget til Nina’s nye CD. Blandt andet sangskriver Kaali Olsen, der har skrevet fem af numrene.
Nina kan lide at arbejde på den måde, for at få større forskellighed og bredde.
– Det er ikke min lyrik, men når jeg synger, danner jeg mine egne billeder, min egen historie, fortolkning og udtryk.
2 er bedre end én
Det er mixet af de forskellige stilarter, hun synes er spændende.
– Min drøm er at skrive sammen med forskellige grønlandske kunstnere. Være sammen med hver enkelt. Tage ind i fjorden og koncentrerer om den enkelte sang. Det skal der nok komme noget godt ud af. Nina har allerede mange gode idéer til den næste CD.
Familien først
For 13 år siden mødte hun sin mand, Malik, som hun har børnene Ivi Luna og Vittus med.
– Familiens hjælp betyder, at jeg kan meget mere og får  mange flere af mine drømme opfyldt, og det er jeg meget taknemmelig for. Blandt andet at holde begge ben på jorden, at have medfølelse for andre, lytte og være tålmodig.
Begge ben på jorden
Som mor ønsker Nina det bedste for sine børn. Hun synes, at hun har bekymret sig nok i sit liv og vil tænke på muligheder end begrænsninger.
Et vigtigt parameter for hende er ærlighed og at være tro mod sig selv. Ingen tvivl om, at livet »on tour«, ikke kun slider på stemmen, men også på sjælen. Det kræver en solid hjemmebase. Et trygt hjem. En stærk familie og gode venner.
 
Læs hele artiklen fra bladet her NINA-DK
Herunder kan du hører Nina’s udgave af »Silarsuaq Takuviuk« (Har du set verden), en sang skrevet af Siiva Fleischer. (med engelsk oversættelse)