HOTEL ICEFIORD

HotelIcefiord400-250

Hotel Icefiord i Ilulissat

Navnet forpligter når man kalder sit hotel for Hotel Icefiord, men fra første øjeblik, man står i sit værelse, får man fuld valuta for pengene med en af verdens største isfjorde lige udenfor vinduerne.
Der er efterhånden gået 10 år, siden Hotel Icefiord blev bygget i Ilulissat. Kun 800 meter derfra strømmer omkring 70 tons is i døgnet ud fra Ilulissat isfjord og videre ud i Disko-bugten. Et betagende naturfænomen på linie med verdens største vandfald, blot med vand i en noget fastere konsistens. Derfor blev området i 2004 optaget på UNESCO’s verdensnaturarvsliste som et bevaringsværdigt område.
Når man har siddet en stund og nydt en af hotellets øl fra deres eget mikrobryggeri, kan man heller ikke lade være med at blive imponeret over de lokale fiskeres indsats for at skaffe føden
I hotellets egen restaurant kan man forsat nyde udsigten, hvis man er opsat på at smage for eksempel en varmrøget laks, røget hval eller vildtgryde. Røget mad er den eneste form for røg, der kan opleves, for Hotel Icefiord har siden 2008 været total røgfrit.
Hotellet har åbent næsten året rundt, undtagen 14 dage omkring jul & nytår, for højsæsonen er stille og roligt udvidet de seneste ti år.
Fakta om Hotel Icefiord
Tre stjerner
31 værelser, alle med udsigt til isfjorden
8 ét-værelses lejligheder med tekøkken 1,5 km fra hotellet
Café
Restaurant
Bryggeri
Konferenceafdeling med plads til 40 deltagere, 80 til foredrag og lignende
Internetcafé
Køb af Internet på værelserne