FODBOLD I NARSAQ

Fodbold_NRQ630_250

Manchester United Asuut!

[Kom nu Manchester United]

Man kan se isbjerge fra grusbanen i Narsaq i Sydgrønland, hvor Chelsea, Inter, Real Madrid og andre Champions League-koryfæer hvert år kæmper om Narsaq League-trofæet.
Tekst: Rasmus Thirup Beck, Foto: Pelle Rink, greenland today Marts 2011
Et isbjerg driver langsomt forbi ude i horisonten, mens finalen mellem Manchester United og Liverpool bliver fløjtet i gang. De 14 mænd på mellem 15 og 50 år kæmper indædt om det trofæ, der står på et bord langs sidelinjen og venter på vinderne.
Man. United vs. Liverpool
De to hold kæmper i det første kvarter om midtbanen. Denne finale er meget mere kontrolleret end semifinalen mellem Chelsea og Inter. Den endte med et resultat på 6-5 til Chelsea. Der går tyve minutter før der kommer et mål, og det sker efter et Manchester-angreb, hvor bolden bliver headet ind.
Favoritter
Manchester United, er favoritter til at hjemtage trofæet på grund af de mange lokale spillere, som gør mest indtryk med ens trøjer.
På trods af ivrige tilråb som »Manchester United Asuut!«, blæs i en vuvuzela-horn og dyt fra bilerne, hvorfra nogle af tilskuerne ser kampen, så har de store problemer med at få det afgørende mål sat ind. Det kræver et kæmpedrop af modstanderens målmand før det bliver 2-0.
Narsaq League
Manden bag Narsaq League, Josef Petersen fortæller, at dette er turneringens tredje år, og næste år vil også omfatte de to sydgrønlandske nabobyer Qaqortoq og Nanortalik. Planen er, at der skal være turneringer i hver by, og at de to bedste fra hvert sted så skal mødes til sidst i en kamp om den totale sejr.
Fodbold_NRQ180_250 Fodbold_NRQA180_250 Fodbold_NRQ250_250
Sammenhold
»Hele pointen med det her er at styrke byens sammenhold – og at have det sjovt selvfølgelig«, forklarer Josef Petersen, der også på andre områder er involveret i at vende den negative udvikling med arbejdsløshed og deraf følgende sociale problemer i Narsaq.
Tre gange Lampard
Narsaq League er for syvmandshold, og hver kamp varer to gange 30 minutter. Holdene forsøger  vidt muligt at bære trøjer fra de klubber, de repræsenterer, men alle har ikke haft råd til at købe de dyre produkter, og der er forskel på, hvor professionelt de tager sig ud. F.eks. er der hos Chelsea  intet mindre end tre spillere med navnet »Lampard« trykt på ryggen.
Kamp til stregen
Anden halvleg er mere livlig, og begge hold producerer store chancer. Liverpool får tidligt reduceret  2-1, men deres håb bliver definitivt slukket, da Manchester Uniteds topscorer Qapak Berthelsen elegant sætter sit niende turneringsmål ind. Et par minutter senere scorer hans holdkammerater til 4-1, og så er der fest. Liverpools sene trøstemål til 4-2 kan ikke sætte skår i glæden.
Fodbold i Grønland
Der er mange fodboldklubber i Grønland, og fodbold er landets mest populære sport. De mange spillere har dog begrænsede muligheder for at udfolde sig. Ud over at der ikke findes en eneste græsbane, så er der ikke en liga, som de fleste andre lande kender det, med en sæson hvor alle hold gæster hinanden pga. de logistiske udfordringer.
Grønlands mesterskaberne
I stedet afholder Grønlands Boldspils-Union (GBU) hvert år et grønlandsmesterskab for henholdsvis Herre seniorer, Dame seniorer, Herre ungdom, Dame ungdom og Børn. I 2010 løb mesterskabet for Herre seniorer over seks dage i Nuuk i august, og vinderen blev B-67 fra Nuuk. Der afholdes også et indendørsmesterskab om vinteren.
Et skridt mod FIFA
Grønland har i 12 år ønsket optagelse i FIFA, og selv om organisationen har optagelsesstop, så er der god dialog. FIFA’s præsident Sepp Blatter var på besøg i landet, hvor han bl.a. indviede Grønlands første kunststofbane i Qaqortoq, og han erklærede i den forbindelse, at optagelsen nok skal komme en dag.
Læs hele artiklen fra bladet herFodbold_NRQ_dk