Lad stenene fortælle historier
Tekst: Finn Jørn Jakobsen, Foto: David Trood, greenland today, nr. 3, 2008
Geologisk Museum i København, har en samling af alverdens geologiske forekomster. En stor del kommer fra Grønland – ligesom museets videnskabelige leder Minik T. Rosing.
– Huset er i forvejen præget af Grønland, der fylder meget i både dansk og international geologisk forskning. Ja, jeg vil hævde, at du ikke kan finde en eneste geolog i hele verden, der ikke ved noget om Grønland, siger han.
Arbejde
– Min hverdag er ofte lidt hektisk. Udover forskning og undervisning består mit arbejde af møder, support, rådgivning om fx fordeling af bevillinger samt en række administrative funktioner, smiler Minik Rosing.
– Formidling er nemlig også en vigtig del af mit arbejde. For tro endelig ikke, at forskning kun er indadvendte, koncentrerede processer udført af verdensfjerne nørder.
– Vi skal også være til rådighed for verden omkring os. Hvis det kun var mig selv, der kendte mine resultater, kunne det hele jo være lige meget.
God forskning
– Der er en tendens til at betragte naturvidenskab som de »hårde« og »konkrete« fag, modsat oplevelsesfagene. Tværtimod er det sådan, at når man ved noget om verden og fx jordens oprindelse og struktur, så bliver ens undren og oplevelse større. Ved du noget om geologi, kommer historien af sig selv.
– Naturen er dybt fascinerende, og bliver ved med at være et mysterium. Efterhånden som vi forstår flere og flere sammenhænge, flyttes grænsen til det ukendte endnu længere ud. God forskning er at stille de spørgsmål, som man har en chance for at finde svar på.
Minik Rosings forskning har bl.a. ændret dateringen for liv på kloden med ikke mindre end 300 millioner år.
Et liv fuldt af sten
Rosing er en af de danske forskere, der gennem tiderne er mest citeret i udlandet. Hans banebrydende forskning har bl.a. ændret dateringen for liv på kloden med ikke mindre end 300 millioner år! En opdagelse, der har vendt op og ned på den naturvidenskabelige skabelsesberetning – og en skelsættende teori, der med ét slag gjorde Minik Rosing verdensberømt.
Uddannelse
– Min interesse for geologi opstod tidligt, fortæller han. Da jeg var 9 år, sejlede vi i tre måneder op og ned langs Grønlands vestkyst. Der begyndte jeg at spekulere over, hvorfor klipperne og stenene var så forskellige.
Derfor var geologistudiet oplagt. Barndommens fascination af sten blev med andre ord til en banebrydende forskningsindsats, vi endnu ikke kender rækkevidden af.
Anerkendelse
Minik Rosing er den grønlænder, der er nået længst i den internationale, videnskabelige verden, men det er ikke noget, han går op i. Hans ambitioner er store, men det er på fagets og forskningens vegne.
– Jeg vil hellere være en person end en rollemodel, understreger han. Samtidig vil jeg naturligvis gerne stå ved, at jeg er grønlænder. Jeg er stolt af min herkomst, og hvis jeg kan inspirere andre til at interessere sig for geologi, eller naturvidenskab i det hele taget, vil det være dejligt.
Fakta
Minik Thorleif Rosing er født i 1957 i Nuuk. Han bor i Humlebæk i Danmark sammen med hans hustru Tine Keiser-Nielsen og deres tre børn.
Geologisk Museum
|
Jordkloden bliver til
For cirka 4,567 milliarder år siden samler der sig en sky af stjernestøv, der kollapser under sin egen vægt. I midten opstår vores sol og omkring solen planeterne. Senere opstår en glødende kugle, som konstant bliver bombarderet af meteorer og kometer. I løbet af de følgende 150 millioner år køler den af. Kvælstof, kuldioxid og vanddamp stiger til vejrs og danner atmosfæren. Vandet fortættes og regner ned over overfladen og lægger sig som et hav oven på en størknet skorpe af lava. Jorden er født!
|
|
Den blå planet (4,4 milliarder år siden)
I de følgende 800 millioner år er Jorden ét stort hav. Uden kontinenter og uden land. Luften er den rene gift og består af kuldioxid og kvælstof. I urhavet opstår det første liv i form af primitive bakterier.
|
|
Fotosyntese (3,8 milliarder år siden)
Livet har udviklet sig, og cyanobakterierne laver fotosyntese og pumper ilt ud i verdenshavet. Der dannes granit i store mængder, og kontinenterne opstår.
|
|
Granit der ruster er basis for liv (2,2 milliarder år siden)
Der begynder at komme ilt i atmosfæren. Det kan geologerne se, fordi granitten begynder at ruste. Det sker fordi jernet i granitten bliver så iltet, at det udvikler den røde farve. Kontinenterne breder sig som et låg hen over den basalt som ellers skulle gå kemisk i reaktion med ilten. Der produceres mindre varme fra jordens indre, og da denne og basaltproduktionen er koblet til hinanden, bliver der mindre materiale fra jordens indre, der kan forvitres. Hermed begynder der at opstå basis for liv, som vi kender det. Der er kommet land, og en atmosfære med ilt.
|
Læs hele artiklen fra bladet her minik_rosing_greeenlandtoday_dk
