VERDENS SMUKKESTE LØB

smukkeste-race-1

Verdens smukkeste løb

Siku Extreme Arctic Challenge på Ammassalik-øen i Østgrønland er et adventure-løb, som bliver betragtet som et af de bedste.
Tekst: Jesper Kunuk Egede, greenland today november 2007
250 kilometer på fem dage
Siku Extreme Arctic Challenge (SEAC) er et adventure løb, hvor hold af fire personer skal igennem svære udfordringer, hvor de efter seks dage forhåbenligt løber over målstregen. Deltagerne skal igennem 250 kilometers kuperet terræn. I kano, på cykel og i løb over klipper og gletschere kæmper de sig frem.
smukkeste-race-2
Etaperæs
Den 4. etape alene er over 120 kilometer lang. De første tre dage er etapeløb, hvor man starter i Tasiilaq og bevæger sig ud i terrænet. På sidste etape skifter løbet til et såkaldt ekspeditionsløb, hvor man knokler på, indtil man 1-2-3 dage senere når frem til målstregen.
Løbet ved verdens ende
Tasiilaq ligger på Ammassalik Ø på den grønlandske østkyst. Området ligger sådan, at havet om vinteren fryser til is og når så forårets komme får nordpolens is til at smelte, flyder den enorme ismasse ned langs østkysten og spærrer for skibstrafik til Tasiilaq.
smukkeste-race-4
Det er et af verdens mest ufremkommelige, beboede områder og det kan muligvis være en af de afgørende årsager til, at østgrønlænderne er blandt de mest gæstfri og venlige mennesker på kloden. For løberne, der kommer udefra, er venligheden i Tasiilaq noget af det mest markante ved løbet.
Den lokale forankring

Hele organisationen bag løbet består af et hold på ca. 15 mand, der hver har sit ressortområde. Hertil kommer ca. 50 officials, der står for alt det praktiske, bemander checkpoints (nogle officials camperer i flere dage på gletscherne, så løberne føler sig sikre, når de kommer frem), og sejler i sikkerhedsbåde med kanoerne, når holdene er på vandet blandt de enorme isbjerge.
smukkeste-race-3
En sejr for Team Guddi

Et pigehold, Team Guddi som holdet kaldes, kom i mål i den dårligste tid i løbets historie, men alligevel føltes det som en sejr for pigerne, men også for alle andre. Som en af vinderne Claus Stallknecht, sagde: »Det de har gjort er så meget mere imponerende end vores bedrift. Vi har trænet meget mere og er i det hele taget meget stærkere. Man kan ikke have andet end respekt for dem«.
Læs hele artiklen fra bladet her smukkeste-race-dk
Se mere fra et af løbene herunder: