Ghislain Bardout ledte sin første dykkerekspedition i 2010 med syv personer under Nordpolen. I 47 dage trak de tunge slæder med udstyr og camperede på isen, mens de gennemførte 51 dykninger. Billederne blev offentliggjort over hele verden, og deres 52 minutters dokumentarfilm »Deepsea Under The Pole« blev vist på National Geographic Channel.
Tekst: greenland today, Foto: Lucas Santucci / Under The Pole , Marts 2015
Den anden ekspedition »Discovery Greenland« begyndte i januar 2014 efter tre års forberedelse. Ekspeditionen forventes at vare 22 måneder, hvor kysten, havet og havbunden mellem polarcirklen og det nordligste Grønland udforskes.
Det tog 2,5 måned at krydse Atlanterhavet med skonnerten »WHY«, og de ankom til Nuuk i slutningen af marts.
Ekspeditionens start
– Efter at have besøgt Naturinstituttet, som vi samarbejder videnskabeligt med, fortsatte vores rejse længere mod nord. Vi begyndte at dykke regelmæssigt langs kysten, dybere og dybere i fjordene, og under de gigantiske isbjerge i Ilulissat, fortæller Emmanuelle Périé-Bardout.
Hun er dykker og 2. styrmand på skibet samt ansvarlig for ekspeditionens kommunikation.
Emanuelle og hendes mand Ghislan har deres tre år gamle søn med ombord på skibet, den yngste eventyrer på ekspeditionen.
– Ved Diskoøen samarbejdede vi med et dansk videnskabshold ledet af John Steffensen, der undersøger grønlandske hajer.
– Vi hjalp med at tage billeder af hajerne. Hajerne blev løsladt efter mærkningen. Mærkningen udføres for at få større forståelse for deres svømmehastighed og migration.
– I dette område nød vi også et fantastisk »show«, da vi så grønlandshvaler, der spiste ved overfladen. Vi kunne komme helt tæt på dem og var kun tre meter fra dem. Desværre var det ikke muligt at tage undervandsbilleder, da området var fuld af planteplankton.
Længere mod nord
Holdet undersøgte dykkeres fysiologi under ekstreme forhold, mens de var i Uummannaq. Projektet er ledet af den franske trykforsker Jean-Eric Blatteau for millitærhospitalet i Toulon og BF Systems, et firma der leder et langsigtet forskningsprogram i samarbejde med de mest moderne institutter og laboratorier fra Forsknings- og Forsvarsministeriet. Et andet forskningsprojekt omkring havis kører I foråret 2015. Det er et samarbejde mellem Under The Pole og Universiteterne i Nuuk og København.
– I Uummannaq tilbragte vi også tid med vores ven, børnehjemslederen Ann Andreasen. Vi lærte nogle af børnene begyndende dykkerøvelser og var overrasket over at se, hvor veltilpasset børnene var i vandet. De var virkelig begejstrede for dykning og over at opdage den undersøiske verden i deres region. Det bekræftede en af de største grønlandske kvaliteter: tilpasning. Disse børn kan surfe på facebook, se tv og kender de sidste nye trends, og samtidig tager de på hundeslædeture eller dykker uden frygt, siger Emmanuelle.
– Vi redigerede også en lille film, vi kaldte »Underwater Uummannaq« for skolen, for at vise dem, hvad vi kunne se under vandet. Vi tilstræber at inddrage lokalbefolkningen og give noget af vores viden til Grønland undervejs.
Vi forlod Uummannaq i begyndelsen af juli og var en lille smule triste over at skulle forlade vores venner og det samfund, der havde været så imødekommende overfor os.
Højt nordpå
– Vi var spændte på at tage mod det højarktiske i den nordligste del af Grønland. Sejlturen over Melvillebugten bød på fantastisk sceneri og syn af hvaler, sæler, isbjørne og senere moskusokser i store flokke på land. Vi mødte narhvalfangerei midten af Melville-Bugten og nød varme drikke, kager og mattak (hvalspæk), som de varmhjertigt tilbød.
– Vi stoppede i de små bygder Aappilattoq, Nuussuaq og Kullorsuaq. Her oplevede vi den grønlandske fangers livsform i Nordgrønland, den barske men rige natur, som de lever i.
Unikke oplevelser
– Vi var heldige at komme tæt på narhvaler med vores kajakker, hvilket er en stor, fotografisk souvenir at bringe med hjem. Men den mest surrealistiske oplevelse var dykning i Qaanaaq- Bugten med grønlandske hajer.
– Vi troede ikke, det var muligt at se de grønlandske hajer i deres naturlige miljø uden at fodre for at lokke dem frem, fordi de lever på meget dybt vand. Men i slutningen af august, mens vi indsamlede skaller til en af vores videnskabelige undersøgelser, dukkede en haj op lige foran os. Fem minutter efter dukkede en anden haj op. Vi ved ikke, hvorfor de var så tæt på overfladen, men i de følgende dage så vi otte grønlandske hajer. Vi fik fantastiske optagelser til vores dokumentarfilm og til John Steffensens videnskabshold.
Qaanaaq
– Da vi ankom tll Qaanaaq var vores to dybdedykkere – Ghislain og Martin – klar til at prøve deres første meget dybe dyk. De nåede ned til 102 meter tæt på Qeqertat for enden af bugten. På denne dybde er alt mørkt, men her lever stadig dyr og planter. Fra overfladen og 80 meter ned var der fyldt med farver.
– I Qaanaaq redigerede vi en anden kortfilm; »Underwater Qaanaaq« til den lokale skole. Vi mødte mange dejlige mennesker og har fået større forståelse for den traditionelle levevis, jagt og fiskeri. Besøget i Qaanaaq var en vidunderlig oplevelse, og vi håber, at vi kan komme igen snart og gense alle vores nye venner der, siger Emanualle.
Parkeret i isen
Ekspeditionens skonnert er nu tilbage i Uummannaq-Bugten og parkeret i havisen vinteren over, hvor holdet med vilje har ladet skibet fryse fast.
– Vi fandt et sted foran den lille bygd Ikerasak, hvor vi blev budt varmt velkommen. I løbet af de to måneders mørketid fortsatte vi at dykke, og nu under havisen. Generelt giver alle dykninger mulighed for at filme, tage billeder og optage data.
Dette forår vil vi tilbyde andre grønlandske børn og voksne initiation i dykning. Vi vil igen dele hvad vi opdager under denne hvide verden af havis med dem, slutter Emmanuelle Périé-Bardout.
Læs artiklen på side 82
