Topprioritet på toppen af verden

photo-U.S.-Air-Force

Den amerikanske hærs ingeniørkorps vedligeholder Thule Base til støtte for Amerikas nationale sikkerhed

Tekst: Joanne Castagna, Ed.D., Juli 2015

Klokken er 21:00, og der er 2 grader på Thule Air Base i det nordvestlige hjørne af Grønland. Et hold fra den amerikanske hærs ingeniørkorps er trætte efter en lang flyvning hertil natten før, efterfulgt af en dag med besøg på basens projekter. De har snart fri, men beslutter at besøge basens museum.

Fra den skarpe kolde luft træder de ind i en varm bygning, hvor de bliver mødt af en behagelig kvinde iført en parka. Hun viser dem begejstret rundt og fortæller, at hun har boet og arbejdet på den afsides liggende base siden 1960’erne.

I samlingen er forskellige minder fra basetiden, herunder billeder af besøgende ærværdigheder, en stor rund radarskærm, en træslæde brugt af inuit og en mannequin iført jagttøj af skind.

De er ved at forlade stedet, da hun spørger dem, om de ønsker at se en gammel film om basen.

thule-strib

Opbygning af basen
Filmen viser, hvordan basen hemmeligt og hurtigt blev bygget i begyndelsen af 1950’erne, da USA følte en trussel fra udlandet.

På rekordtid blev der transporteret massive mængder af forsyninger, udstyr og 12.000 mænd til Thule for at konstruere basen. Denne enorme indsats, som omfattede den amerikanske hærs ingeniørkorps, var en utrolig bedrift, der blev drevet af USA’s intense behov for at bevare den amerikanske livsstil.

Det var passende, at holdet så filmen og mødte denne motiverede kvinde denne aften, fordi det mindede dem om, hvorfor de var der.

I årtier har den amerikanske hærs ingeniørkorps fra New York-regionen, bygget faciliteter på basen under ekstreme arktiske forhold. Disse projekter har omfattet landingsbaner, sovesale og et hospital. I øjeblikket er de ved at konstruere to tiltrængte sovesale.

– Disse nye kollegier vil medvirke til at give flypersonel den livskvalitet, de fortjener under deres udstationering på Thule Air Base nord for polarcirklen, siger New York regionschef Oberst Paul Owen.

– Thules afsides beliggenhed og barske klima begrænser personalet til at leve på basen, og derfor er det vigtigt at give dem gode boligforhold.

Thule-770

T.A.B.
Thule Air Base er det amerikanske forsvars nordligste installation, og blev etableret for at sikre den nationale sikkerhed i USA. Flyvevåbnet udfører flere missioner, der bl.a. overvåger USA’s luftrum for udenlandske missiler.

Til denne opgave er soldater i USA’s luftvåben og amerikanske, danske og grønlandske civile kontraktansatte udstationeret der. Derfor er kvalitetsboliger nødvendige for at sikre dem fra det barske vejr og for at holde en god moral i dette fjerntliggende område af verden.

De to nye sovesale er tegnet af den amerikanske hærs ingeniørkorps fra New York regionen og bygges af danske entreprenører under den amerikanske hærs ingeniørkorps’ tilsyn.

Sovesalene er klar til indflytning i 2015. De erstatter gamle bygninger fra 1950’erne, der er slidt af det barske arktiske klima.

Den ene af sovesalene skal huse 54 mennesker og bliver bygget af entreprenørfirmaet MT Højgaard Greenland, og den anden skal huse 48 personer og er ved at blive bygget af entreprenørfirmaet Pilegaard-Henriksen.

Sovesalene skal huse junior- og senior-underofficerer på besøg eller midlertidigt ophold. Begge sovesale vil være på tre etager. Værelserne er opdelt i 4-personers moduler med individuelle badeværelser, walk-in closet, et fællesrum, køkken og vaskerum på hver etage. Der er også et fælles køkken-alrum i midten af hver etage med store vinduer, hvor der er udsigt over basen, så beboerne har et sted, hvor de kan slappe af og hygge sig.

Sovesalene bygges ved hjælp af teknikker, der kan modstå det barske arktiske vejr. Det omfatter specielle arktiske fundamenter, stålrammer og isolerede paneler og metaltag udvendigt.

thule-02

Udfordringer ved at bygge i Arktis
Byggeri i Arktis kan være en udfordring på grund af det hårde vejr og begrænsede dagslys, der kræver brug af unikke byggeteknikker og hurtig opførsel af byggeriet.

En af udfordringerne er is. En stor del af det nordlige Grønland er dækket af permafrost, som er permanent frossen jord fra 2-500 meter i dybden.

På grund af permafrost er begge sovesale konstrueret med et specielt forhøjet fundament. Hvis bygningerne ikke er konstrueret fri af jorden, kan varmen fra bygningerne smelte permafrosten, hvilket gør jorden ustabil og kan få bygningerne til at synke.

Bygningerne skal derfor være en meter over jorden via betonsøjler, der kommer op og støtter gulvsystemet over jorden.

En anden udfordring er det begrænsede dagslys. På grund af Thules placering tæt på Nordpolen er der dagligt 24 timer med sollys fra maj til august og 24 timers mørke fra november til februar.

Derfor er byggeriet begrænset til sommer- og efterårsmånederne, maj til oktober, hvor der er tilstrækkeligt sollys og temperaturer, der er tålelige at arbejde ved.

Resten af året er der ikke nok lys, og vejret er for dårligt til at arbejde udendørs med temperaturer på minus 35 grader. Nogle gange er der endda lavere temperaturer, hvor vind plus kulde giver en kuldefaktor, der gør det umuligt at være udendørs.

thule-770-01

Travl sommer
Det er kun i sommermånederne, at byggematerialer og brændstof kan fragtes til basen. Basen er indefrosset ni måneder af året, men i løbet af sommeren smelter havisen ud for Thule, og forsyningsskibene kan komme ind i basens havn.

Da arbejdet skal udføres hurtigt, er de fleste byggematerialer præfabrikerede andetsteds, inden de afsendes. De præfabrikerede dele hjælper arbejderne til hurtigere at opføre byggeriet. Disse materialer omfatter betonfundamenter, bygningsstål, isolerede metalvægge og tagplader.

Sovesalenes ydermure skal være færdige i løbet af sommeren, så det indvendige arbejde ikke afbrydes i vintermånederne. Det indvendige arbejde omfatter bl.a. konstruktion af mekaniske beskyttelsessystemer, elektricitet, VVS og brandsystemer, der er designet til at modstå de ekstreme minusgrader.

Mange ting på Thule Air Base er uændrede, siden det amerikanske luftvåben ankom i 1950’erne; de barske vejrforhold, betydningen af basen for USA’s nationale sikkerhed og den målrettethed man møder hos de mænd og kvinder, der gør tjeneste der. Opførelsen af de to nye sovesale er derfor en velkommen ændring på basen.

OMSLAG_24   Læs artiklen på side 54-57