SKI-MARATHON

SkiMarathon630_250

Ski-marathon nord for polarcirklen

 Arctic Circle Race ved Sisimiut, betragtes som et af de hårdeste, men også smukkeste skiløb i verden. Deltagerne skal løbe 160 km klassisk stil over tre dage, overnatte to gange i ekstrem kulde i telt og selv lave deres mad.
Dagbog fra ACR af Zdenek Lycka, Foto Zdenek Lycka og ACR. Marts 2011
Jeg havde nøje forberedt mig til løbet, i Beskydy-bjergene i Tjekkiet, og ved Vasa-løbet i Sverige (90 km) og i den norske Hardangervidda nationalpark. Arctic Circle Race var derfor en naturlig kulmination på årets sæson.
Sikkerhed
Inden løbet blev der afholdt en obligatorisk introduktion for alle registrerede deltagere. Alle fik udleveret en overlevelsespakke, med termotæppe, rygsæk, fløjte, liggeunderlag og en sovepose, der kan klare minus 30 grader.
Stejle pister
Vi nød de stejle pister fra 0 til 600 meter over havets overflade. Men der var mange små styrt og skrammede ansigter. På ét sted med »Ski af« lykkedes det allievel mange at falde, selv med skiene i hænderne.
Teltlejren
Efter mere end 50 kilometers gentagende op- og nedture på første løbsdag, fik vi 15 minutters massage i teltlejren, og skulle derefter klare alting selv, i teltlejren der var etableret på en frossen sø.
  Sovepose, liggeunderlag og rygsæk med tørt tøj og mad, blev kørt til lejren med snescootere eller hundeslæder. I et stort, opvarmet telt skiftes og tørres tøj og skistøvler. I et andet telt laves mad. Hver deltager får en gryde og koldt og varmt vand.
God forplejning og organisering
Løbet godt organiseret. Hele ruten var markeret med flag, og for hver 10 km var der forsyningsposter, med juice, vand, chokolade og boller. Fordi hver deltager drak af sit eget krus ved posterne, var der ikke store bunker af plastickrus efterladt, som man ser det ved andre langdistanceløb.
Resultaterne
Ved ACR 2010 gennemførte 67 mænd og 17 kvinder fra de 14 lande Østrig, Tjekkiet, Danmark, Grønland, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Letland, Norge, Rusland, Spanien, Schweiz og Storbritannien, og den yngste deltager var 13 år. Sergei Spirin fra Yekaterinburg vandt i tiden 10:08.26. Selv gennemførte jeg som nr. 52.
SkiMarathon180_250 SkiMarathonA180_250 SkiMarathon250_250
ACR100
Ved siden af hovedløbet var der 10 deltagere i en forkortet version af ACR på 100 km.
Arctic Circle Race
Alle funktioner udføres på frivillig, ulønnet basis og ved hjælp af sponsorer. Vinderen får ingen økonomisk gevinst, men en billet fra København til Sisimiut til deltagelse i næste års ACR.
Stor oplevelse
På trods af længden, det hårde terræn og kulde, er det at gennemføre ACR en stor oplevelse.
Frosne søer og fjorde, snedækkede sletter og stejle klipper på en baggrund af azurblå himmel, er noget alle ønsker at opleve igen.
Om skribenten
Zdenek Lycka er Ambassadør for den Tjekkiske Republik i København.
Se mere