SEJLADS LANGS GRØNLANDS VESTKYST

Sarfaq-ittuk-1

Foto: Leiff Josefsen

Sejlads langs Grønlands Vestkyst

Tina Lauritsen Jagd fortæller om at være skibsguide på passagerskibet Sarfaq Ittuk. 
Af greenland today
04 JULI 2012
I efteråret 2011 meddelte Jette Larsen der er direktør i Arctic Umiaq Line, at de vil ansætte en skibsguide  som en ekstra service til turisterne om sommeren.
Det fortæller Tina Lauritsen Jagd der straks sendte en ansøgning, for at holde sin sommerferie  som guide ombord tre uger i juni, væk fra hendes daglige arbejde i rejsebureauet Culture Adventure.
Sarfaq-ittuk-2
Til søs  
– Jeg holdt dagligt foredrag om landet eller de områder vi sejlede i. Gik små byture og sørgede for byrundture med lokale arrangører i de større byer, fortæller Tina.
– Jeg hjalp turisterne med mange ting. Men at sidde at snakke med turister over kaffen i den hyggelige Café Sarfaq – det var det hyggeligste, smiler hun.
Sarfaq-ittuk-3
Foto: Gert Otto Hansen
Kærlighed til hver en havn – med start i Narsaq
– Mange timer før ankomst til Narsaq, sejler skibet gennem Torsukattat, hvor der er meget smalt og lavt vand. Besætningen tipper på vanddybden, og jeg ramte næsten rigtigt hver gang.
– Små isskosser og meget, meget grønne fjelde. Det er sådan jeg husker Narsaq. Meget billedskøn lille by og med en spændende fremtid hvis de kommer i gang med at udvinde mineraler.
Sarfaq-ittuk-4
Qaqortoq
– Alle der kender mig, ved at mit hjerte smelter, hver gang navnet Qaqortoq bliver nævnt. Her er jeg født og opvokset og jeg synes at alle i verden, skal se min smukke hjemby. »Helt neutralt« er Qaqortoq den smukkeste by i Grønland, siger Tina med et stort grin.
– Huse fordelt pænt og flot over et område med fjelde og dale. Meget frodig levende by. Jeg fortalte gæsterne ombord at de skulle tage på »Sten & Menneske« jagt og hvis de havde tid, skulle de ikke misse en tur til De Varme Kilder ved Uunartoq.
– Skibet »overnatter« som det eneste sted på kysten, og jeg sov hjemme hos min far, når vi var i havn. Dejligt lige at se min elskede far og byen i det hele taget.
Sarfaq-ittuk-5 Sarfaq-ittuk-6
Arsuk
– Første lille havn, hvor skibet ikke kan lægge til. Derfor skulle tenderbåden fires ned og passagerer sejles ind. Jeg fik lov at sejle med, de gange der var plads. Den ene gang var der 30 der gik ombord. De havde været til konfirmation og hele byen blev nærmest tømt ved deres afrejse.
– En anden gang, var der et hold geologer der skulle sættes af der, for at komme videre til Ivittuut-området og være udstationeret i flere måneder.
Sarfaq-ittuk-7
Paamiut
– Enten sen eller tidlig ankomst. Byen er kendt for det dårlige vejr, men på intet tidspunkt var der dårligt vejr, mens jeg var der. Byens kirke stod smuk og indbydende.
– Tidligt morgen kl. 6 – kunne antal af folk på kajen, nærmest tælles på én hånd, men ved sen ankomst, var kajen overraskende fyldt.
  
Qeqertarsuatsiaaq
– Bygden er den eneste bygd skibet kan anløbe. Vi havde en hel time, og jeg gik en tur med gæster hver gang. Sikke en dejlig lille bygd.
– Jeg fortalte glædeligt om bygdeliv. Men den bedste historie derfra er Pele. Han samler sten i fritiden og sliber dem, når han kommer hjem. Området skulle efter sigende have tonsvis af sjældne stenarter – såsom rubiner, guld og mange andre jeg ikke kan huske. Men smukke sten var det.
– Er man interesseret i foto er baglandet HELT fantastisk at fotografere.
Sarfaq-ittuk-8
Nuuk
– Som sydgrønlænder er det helt fantastisk at være i Nuuk. Som hovedstad synes jeg, at byen har alt og mere til. Fjeldet Sermitsiaq ses uanset hvor i byen du står.
– Nuuk summer af liv, travlhed, flyvere der konstant letter og lander, rundkørsler over det hele og de mange lækre caféer. Og alt sammen ikke så langt fra et smukt fjordsystem.
Sarfaq-ittuk-9 Sarfaq-ittuk-10
Maniitsoq
– Det skulle vise sig, at jeg faldt pladask for den smukke by Maniitsoq og området. Her er der umiddelbart ikke mange turister der stiger af eller på, så måske er det en endnu »uopdaget« perle.
– Jeg havde hørt om de mange broer og trapper, og at man kan stå på heliski tæt på byen. Men jeg havde ikke hørt, hvilken fantastisk smuk by det er.
– Fra museumsområdet kan man gå igennem en tunnel til et sted der hed »hvalkigget«, og med en god gratis kikkert spotte efter alle havets dyr og de mange gletsjere på den anden side af sundet.
– Selve byen er meget præsentabel, og de farverige huse står endnu mere klart end i andre byer, da der er klipper over det hele.
– Sejladsen til og fra Maniitsoq var det smukkeste for mig på hele ruten. Sejlturen gennem Hamburgsund, med dets høje bjerge, utallige gletsjere og masser af pukkelhvaler.
– Ankomst og afrejse i Maniitsoq er enten tidlig morgen eller sen aften, så solopgang og solnedgang har nok også haft en lille effekt, fortæller Tina.
Sarfaq-ittuk-11
Kangaamiut
– På en sydgående sejlads, satte jeg mig sammen med fire ældre grønlandske kvinder, der kom ombord i Kangaamiut. De sad og spiste tørfisk og snakkede i munden på hinanden, og havde hver især rigtig meget at fortælle om deres bygd og i det hele taget området.
– Alle var enige om, at områdets smukke bagland og den smukke Evighedsfjord, gjorde at de aldrig kan  forlade det sted.
– De fortalte om fisketure, teltcamps, bærplukning og at opholde sig i Evighedsfjorden, som det bedste Gud har skabt her på jorden. Jeg blev enig med mig selv om jeg en dag må derind, siger Tina.
Sarfaq-ittuk-12 Sarfaq-ittuk-13
Sisimiut
Igen en rigtig flot indsejling. Smukke farverige huse op ad klipperne. Man fornemmer egentlig ikke at det er Grønlands næststørste by når man sejler ind. Men længden på anløbet og mængden af folk på kajen, fortæller det.
– Jeg mødte en bekendt fra min hjemby Qaqortoq, der har åbnet en ny butik for tre år siden. Jeg hørte hendes historie om moskus-ulden og hendes voksende eksport af verdens blødeste og varmeste uld.
– Så jeg henviste selvfølgelig alle gæster ombord hen til hendes lille butik, og nogle kom tilbage med fyldte poser og julelys i øjnene.
Sarfaq-ittuk-14 Sarfaq-ittuk-15
Aasiaat
– På en nordgående sejlads var der tidlig ankomst søndag morgen. Der var masser af sæler og nogle fangere var allerede på sæljagt fra kl. 05 om morgenen.
– Nogle turister var oppe på dækket i flere timer inden anløbet kl. 0800. Der var nemlig en hel speciel stemning med midnatssol og indenskærs sejllads.
– I forsamlingshuset er en meget flot samling af den danske kunstner Per Kirkeby, som han engang har skænket i gave til byen, forklarer Tina.
Sarfaq-ittuk-16 Sarfaq-ittuk-17
Ilulissat
– Jeg elskede at mærke hvor spændte folk blev ved udsejlingen fra Aasiaat. Vi spottede efter hvaler og ikke mindst de første store isbjerge. Mange tog billeder af de enkeltstående isbjerge uden at vide, de vil komme til at se flere hundrede og tage masser af billeder.
– Snart tog kaptajnen farten af skibet, for ikke at brage ind i de mange isskosser syd for mundingen af Ilulissat Isfjord. Solen bragede ned og folk var målløse. Ord som »har aldrig set noget lignende«, »hvor er det fantastisk« og »det er jo helt ubeskriveligt«, blev brugt hver gang vi sejlede ind til Ilulissat.
– Jeg kender byen Ilulissat og elsker også den by. Men det er optog mig mest, var at se og føle den begejstring turisterne havde for indsejlingen og alle isbjergene.
– Vi havde undervejs hørt om de mange krydstogtsskibe, der ikke kunne sejle i havn i Ilulissat pga. for meget is, men gang på gang klarede vores kaptajn sig igennem isen og kom sikkert i havn.
Sarfaq-ittuk-18
Menneskenes land 
»Cruising with the locals« – er det »produkt« der er det største plus på sådan en tur. Mange gæster spurgte mig hvorfor, der var så mange grønlændere der græd ved afgang. Og jeg forklarede, at mange af de lokale kun ser hinanden en enkelt gang om året. Ved anløb, så vi heldigvis også glædestårer. Man blev helt rørt af det.
– Stemningen i caféen, kortspil, snak og latteren fra grønlænderne er det bedste. Deres grin er ubeskrivelig dejlige og smittende. Og jeg bliver stadig stolt og blød om hjertet, når jeg falder i snak med folk fra kysten.
Fremtid til søs
– Som det nok fremgår, blev jeg helt bidt af, at være ombord på Arctic Umiaq Lines skib. Derfor har jeg nu sagt mit gode job op, og starter 1 august som oldfrue på skibet Sarfaq Ittuk.
– Det bliver fem uger til søs og fem uger hjemme, og jeg synes min familie er seje, at de har givet mig lov til at prøve det, og sagt ja til at de kan klare sig i fem uger uden mig. Så må jeg forkæle dem dobbelt de fem uger jeg er hjemme, slutter en glad Tina Lauritsen Jagd.
Sarfaq-ittuk-19 Sarfaq-ittuk-20