S-61

s-61-630-1
50 år med S-61 helikopterne i Grønland
Tekst: Toke Brødsgaard & greenland today, Marts 2015
Grønland har en meget stor geografisk spredning af byer og bygder, men da Grønlandsfly i april 1965 indsatte den første Sikorsky-61 helikopter, blev det pludselig nemmere at bevæge sig rundt i landet. Faktisk var Grønland det første land i verden, der benyttede helikoptere til personbefordring over længere distancer i øde områder.
Indtil da havde man sejlet eller fløjet med små propeldrevne Catalina vandfly, der var meget vejrfølsomme. I 1962 skete en ulykke med et Catalina fly, og i 1964 bestilte man derfor tre af de imponerende S-61ere hos United Aircraft International, en investering på 25 mill. kr. Helikopterne blev indsat i fast rutetrafik med Godthåb (Nuuk) som base. Dengang brugte man stadig danske bynavne som et levn fra kolonitiden. Fra hovedstaden og nordgående var ruten således Sukkertoppen (Maniitsoq) – Holsteinsborg (Sisimiut) for at slutte i Egedesminde (Aasiaat). Sydover var ruten Frederikshåb (Paamiut)– Julianehåb (Qaqortoq) til Narsarssuak (Narsarsuaq). Der blev også fløjet regelmæssigt til Sdr. Strømfjord (Kangerlussuaq), hvor SAS havde flyvninger til København.
Senere anlagde man helikopterlandingspladser ved Nanortalik, Narsaq, Jakobshavn (Ilulissat), Christianshåb (Qasigiannguit) og Godhavn (Qeqertarsuaq), Umanak (Uummannaq) og Upernavik.
s-61-630-2 s-61-630-3 s-61-630-4
Øget sikkerhed
Der var en række gode grunde til, hvorfor valget faldt netop på S-61erne. Den vigtigste af dem var sikkerheden i, at der var to motorer, og at helikopteren kunne flyve med kun en motor. Desuden kunne helikopteren flyde med sine pontoner i tilfælde af nødlanding på vand.
Glæden var stor, da Grønlandsfly den 10. april 1965 for første gang landede i Nuuk. Halvdelen af Nuuks befolkning var mødt op, da den første af de nye Sikorsky-helikoptere OY-HAF landede på heliporten ved vandsøen i Nuuk i strålende vejr.
OY-HAF er stadig i luften i dag, sammen med OY-HAG. Ved S-61ernes 25 års jubilæum i 1990 regnede man ud, at de ture, S-61erne havde tilbagelagt i Grønland, svarede til 65 ture til månen. Dvs. at de på det tidspunkt havde tilbagelagt godt 25 mill. kilometer rute-, ambulance-, rednings- og charterflyvning overalt i Grønland med mere end 1 mill. passagerer.
Da S-61erne skulle beflyve hele den grønlandske vestkyst, besluttede man i Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH), der dengang var medejer af Grønlandsfly, at al usholdningspetroleum i de grønlandske hjem skulle være af et bestemt mærke, som man var sikker på S-61eren kunne flyve på. På den måde sikrede man sig, at der altid ville være brændstof, hvis helikopteren var nødt til at mellemlande uanset byens eller bygdens størrelse.
Verdens største S-61er flåde
Op gennem 1960erne og starten af 1970erne blev der indkøbt flere S-61ere, og på et tidspunkt opererede Grønlandsfly otte S-61ere i flåden. Det betød, at Grønland dengang havde verdens største civile S-61 helikopterflåde til almindelig rutetrafik.
S-61eren blev et symbol og en del af udviklingen gennem en meget vigtig periode i Grønlands nyere historie. Folk fik muligheden for at besøge familie i andre dele af Grønland, og de stærke helikoptere fløj masser af fragt og post året rundt til steder, der før kun blev forsynet med skib om sommeren, hvilket kom store dele af befolkningen til gode.
s-61-630-5
Anderledes opgaver
Gennem årene har S-61 løst mange anderledes transportopgaver. Ved det årlige hundeslædevædeløb i Diskobugten var det et større arbejde at beklæde hele helikopteren indvendigt med plastik. Derefter surre fem slæder fast til gulvet i helikopteren og hjælpe hundene ind. Op til 76 hunde i alt har der været sammen med de fem slædekuske.
Af anderledes S-61 opgaver kan også nævnes, at den har løftet (slinget) 22 splinternye biler to timer ind på indlandsisen, hvor de skulle testkøres i fred for nysgerrige fotografer og konkurrenter. Det tog flere dage, og bilerne skulle efterfølgende slinges ud igen.
S-61eren i dag
I dag indgår S-61eren i SAR-beredskabet (Search and Rescue/red) og er klar til at rykke ud fra Kangerlussuaq, hvor piloterne sidder stand by. Det er derfor ikke længere hver dag, S-61 er ude at flyve.
Med de høje driftsomkostninger, der er forbundet med at holde de gode gamle maskiner i luften, går der nok ikke mange år, før S-61eren har fløjet sin sidste tur i Grønland. Det bliver et vemodigt farvel, ligesom det var det i 2012, hvor S-61eren for sidste gang fløj rutetrafik med passagerer.

Læs artiklen fra bladet herS61_no.23_DK