Rollemodeller, frivillige og unge ambassadører

AWG-2016-01

Der var mange andre resultater end de sportslige ved årets Arctic Winter Games i Nuuk

Tekst: greenland today, juli 2016

Da Arctic Winter Games (AWG) blev afholdt i Nuuk i marts i år, blev der sat nye rekorder på mange andre områder end de sportslige. Bespisning, indkvartering, transport og meget andet fungerede godt, med uvurderlig hjælp fra flere hundrede frivillige.

Resultatet var et fantastisk flot arrangement og et skoleeksempel i planlægning, koordinering, kommunikation, information og samarbejde.

Nye stjerner blev tændt på den sportslige stjernehimmel, og de unge sportsudøvere optrådte med deres indsats og fokus som gode rollemodeller for andre unge i det arktiske. Men AWG 2016 skabte også andre rollemodeller for de unge.

AWG-2016-02

Unge ambassadører
I ugen op til AWG blev 30 unge mennesker fra Grønland samlet til pilotprojektet »Inuusuit Kivitsisussat«. Projektleder Mia Lynge Skifte havde udvalgt unge fra kysten og fra Nuuk til at deltage i projektet. Formålet med projektet var at opbygge unges lederegenskaber og færdigheder, skabe fællesskab og ruste dem til at kunne repræsentere deres land.

De blev undervist i b.la. service og frivillighed. De kom også ud i erhvervslivet og så, hvordan Royal Greenland fungerer, og de mødte 15 Youth Ambassa-
dors (Unge ambassadører) fra North West Territories. Derovre har man kørt et lignende koncept siden 2007 og har undervist en gruppe unge, der efterfølgende virker som unge ambassadører under AWG.

Kompetenceudvikling
– Vi synes, at det lød som et rigtig godt projekt, og derfor valgte vi at udvikle noget lignende her i Grønland til dette års AWG, fortæller Arnakkuluk Jo Kleist, der var Assistant General Manager under AWG 2016.

– Vi vil gerne fremme skolegang blandt børn og unge. Derfor støttede vi dette projekt med at fremme kompetencerne hos 30 unge mennesker fra Grønland, fortæller Malik Hegelund, salgschef i hjemmemarkedet ved Royal Greenland, der har sponsoreret og finansieret hele projektet.

De 30 unge ambassadører fra »Inuusuit Kivitsisussat« håber på, at de kan være med til at inspirere andre unge i Grønland til at udvikle sig selv og tro på deres drømme.

AWG-2016-03

Frivillige og fællesskab
Hele AWG-ugen var fyldt med liv. Tusinder af mennesker i grønne, blå og lilla jakker, hvor alle smiler til alle og hilser. Det føles som om, at folks omkredskreds var blevet 100 gange større. Join – Feel – Jump, som AWGs slogan sagde. Fællesskabet blandt de frivillige, deltagerne, værter, trænere og alle andre i byen kunne mærkes overalt.

Natten før afslutningsceremonien arbejdede mange frivillige på at få alt klart. De var trætte, men holdt humøret højt, spiste chokolade og fik det hele klar. Følelsen af at være frivillig, at hjælpe og at være en del af et større fællesskab fik det bedste frem i alle, der knoklede for at få det hele til at hænge sammen. Lederne gik selv foran og arbejdede i rigtig mange timer.

– Der har været lange dage, hvor vi har arbejdet til langt ud på natten, men det har været det hele værd. Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker, og den oplevelse ville jeg aldrig være foruden, fortæller en af de frivillige, Thea Sandeman Jensen. Jeg føler mig utrolig heldig og er taknemmelig for, at jeg fik den mulighed at være en del af Arctic Winter Games 2016. Det er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme, slutter en glad frivillig.

Se mere
awg2016.org

Facebook
Arctic Winter Games Nuuk 2016

greeenlandtoday-no-27   Læs historien på side 28