RØGET HELLEFISK

RogetHellefisk400-250

Røget hellefisk på grønne ærter som risotto med sprød chorizo

Ingredienser (4 personer)
400 g røget hellefisk
8 skiver chorizo
1 bdt. persille
1 lille løg
1 fed hvidløg
50 g smør
500 g ekstra fine ærter
1 dl piskefløde
50 g parmesan
2 dl olie
Salt og peber
Fremgangsmåde
Skær chorizo i tynde strimler og rist dem sprøde i ovnen. Skyl persillen grundigt og kog den i 6 min. Afkøl den i koldt vand og lad den dryppe godt af, før den blendes med lidt olie, salt og peber.
  Hak løg og hvidløg og sauter i lidt smør. Tilsæt ærter og sauter til de er gennemvarme. Pisk fløden let og riv parmesanen. Tilsæt fløde og parmesan til ærterne og til sidst persille-puréen. Smag til med salt og peber.
  Fordel ærterisottoen i varme, dybe tallerkner og læg den røgede hellefisk ovenpå. Drys med den sprøde chorizo og friske persilleblade.