Ny iværksættervirksomhed

TLS-01

Den 1. februar 2016 sprang Tina Lynge Schmidt ud som selvstændig med sin konsulentvirksomhed, TLS Ressourcer

Tekst: Thea Sandeman Jensen, Foto: Toke Brødsgaard, greenland today Juli 2016

Tina Lynge Schmidt er en af dem, der har startet egen virksomhed i 2016. Inden da havde hun i mange år tænkt på at få sin egen virksomhed, men turde ikke at springe ud i det. Da hendes medstuderende på HDO i sommeren 2015 skubbede på og fortalte, at Tina sagtens kunne klare det, besluttede hun sig for at gøre det.

Tina har i mange år arbejdet med HR, b.la. som HR-chef i energivirksomheden, Nukissiorfiit.

– Udvikling har altid interesseret mig, fortæller Tina.

– Det, at jeg selv kan udvikle mig, og jeg kan hjælpe andre med at udvikle sig, fascinerer mig meget, og det er derfor, at jeg er endt, hvor jeg er.

Tina har en stor uddannelsesmæssig baggrund, b.la. som markedsføringsøkonom og bachelor i administration, coaching samt en masse kurser indenfor b.la. personprofilanalyse. I praksis har hun arbejdet med mange aspekter indenfor HR lige fra teamudvikling til personalejura.

Iværksætter
– Jeg har altid vidst, at jeg ville være selvstændig, fortæller Tina.

– Det er friheden, der tiltrækker mig.

– Jeg læste et citat, der sagde: »If your dreams doesn’t scare you, they aren’t big enough«, og det er jo rigtigt, fortæller Tina.

– Så jeg sprang ud i det, og jeg fortryder det ikke.

TLS-02

TLS ressourcer
Tina Lynge Schmidt bor i Nuuk, og herfra driver hun firmaet TLS Ressoucer.

– Jeg håber meget, at der også er opgaver at få på kysten, hvor firmaer kunne have brug for min assistance, siger Tina.

TLS ressourcer arbejder primært med ydelser indenfor teamudvikling, kurser, facilitering og ledersparring.

– Det er min interesse for udvikling, som har gjort, at mine hovedpunkter er, som de er, fortæller Tina.

– Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg kan få lov til at udleve min drøm. Det er super fedt at arbejde med mennesker, og det er utrolig tilfredsstillende at tjene sin egen løn.

Se mere
tlsressourcer.gl

Facebook
TLS ressourcer

greeenlandtoday-no-27   Læs side 34-35