NY FILM FRA INDLANDSISEN

redde-gletsjere-313

redde-gletsjere-1-313

To »videnskabsmænd« i Grønland for at se, om de kan redde verdens gletsjere …

 
Hvis alle der ser på klimaforandringer redder verdens gletsjere, og alle der bor i et telt udenfor en grønlandsk by er på ekspedition, er verden nød til at opfinde nye ord, til at beskrive de gamle begreber.
Af Mads Nordlund, greenland today
15 MAJ 2012
I en tid hvor TV er det mest anvendte medie, og alle som minimum har en profil på facebook eller en privat blog om deres gang på jorden, har mange klima forskere – måske af samme årsag – en tendens til stor selv iscenesættelse. Denne film er ingen undtagelse.
F.eks. i starten af filmen hvor speakeren fortæller: »En glaciolog og en fysiker er taget til Grønland for at se hvordan de kan redde verdens gletsjere«. Ja, Hvordan? Det er et godt spørgsmål. Kaster de redningskranse ud til gletsjerne? Kunne de ikke bare se på effekten af klimaforandringerne?
 redde-gletsjere-2 redde-gletsjere-3
Ekspeditioner
Alle mennesker der engagerer sig i en sag, agerer uden tvivl med de bedste intentioner. Men det ville være rart med nogen flere fakta, med fokus på naturen og problemerne, og ikke så meget på forskerne selv.
Når flere og flere filmhold kommer til Grønland i disse år, for at se på klimaforandringernes påvirkning af gletsjerne, er de på »ekspedition«. Fair nok. Men bag filmholdene hjælper lokale beboere ofte med f.eks. sejlads, som for dem blot er en tur fra et sted til et andet, der hvor de lever til hverdag.
Vi ved godt der skal meget til at råbe verden op, og at situationen er alvorlig. Og netop derfor vil vi hermed opfordre til mere oplysning og mindre sensation. Flere fakta og mindre støj. Bør en ekspedition ikke være noget med mange ugers fysiske strabadser?

Flotte billeder
Se denne film alligevel. Alene på grund af de helt unikke billeder fra indlandsisen. Og af respekt for folk der hænger i reb ud over et gletsjer afløb. Også selvom det er dem selv, der har valgt at kravle derud …