NORDVANDET

Tekst og foto: Carsten Egevang, greenland today november 2013

Nordvandet er rigt på liv. Narhval, hvalros, isbjørn og sæler i stort antal, danner eksistensgrundlaget for områdets fangere. Store hvaler kommer kun yderst sjældent i området undtagen Grønlandshvalen.

Omkring 80% af verdensbestanden af søkonger findes ved Nordvandet, og ca. halvdelen af Grønlands bestand af polarlomvie yngler her. Edderfuglen har også nogle af de største kolonier i Nordvandet.

Den højarktiske fødekæde er kort og består af relativt få komponenter sammenlignet med sydligere himmelstrøg.

Energien fra forårets sollys kanaliseres gennem kiselalger og vandlopper til de højere niveauer som fisk og Grønlandshval. Modsat det sydligere Grønland, hvor lodden (ammassat)er det vigtigste bindeled mellem plankton, havpattedyr og havfugle, er det i Nordvandet polartorsken der er nøgleart.

Ingen anden dyreart kendetegner Nordvandet bedre end søkongen. Den lille alkefugl forekommer her i enorme mængder, og dens levevis afspejler en højt specialiseret tilpasning til den korte, hektiske højarktiske sommer.

Søkongens føde udgøres primært af to arter af vandlopper, som er til stede i overflod. Søkongens kolonier findes på land, og tæller enkelte steder millionvis, af ynglepar. Hvor mange søkonger der findes i Nordvandet er en umulig opgave at optælle, men det skønnes, at mellem 30 og 70 millioner par er realistisk, hvilket gør søkongen til den mest talrige havfugl i verden.

Søkongen præger landskabet. De mange fugle betyder næringsstof fra havet til landjorden gennem fuglenes ekskrementer, og vegetationen i nærheden af kolonierne er særlig rig.

Således er både moskusokse, rensdyr samt polarhare særligt hyppige i tilknytning til søkongekolonier.

Verdens største arktiske polynya er Nordvandet (North Water Polynya) placeret mellem det nordvestlige Grønland (Qaanaaq-området) og nordøstlige Canada. Ordet polynya (russisk låneord) benyttes om et område med åbent 
vand omgivet af havis.

Lokale vind- og strømforhold hindrer isdannelse i Nordvandet, og her findes særlige gunstige forhold for havets mindste organismer. Nordvandet er et sandt biologisk hot-spot.

At angive polynyaets udstrækning er umuligt, da systemet er yderst dynamisk, og tilstedeværelsen af havis kontra åbent vand ændrer sig konstant, men området er anslået til 85.000 km2. Navnet Nordvandet stammer oprindeligt fra 1800-tallets hvalfangere, der gennem en periode udnyttede områdets rigdomme.

Carsten Egevang er biolog, forfatter og prisbelønnet naturfotograf.

Besøg hans hjemmeside her