Moskusjagt er en unik naturoplevelse

trofaejagt-01

Mange små flokke af moskusokser er et berigende livstegn på den ellers relativt øde arktiske tundra. De lever i stort antal nogle få steder i Grønland, blandt andet ved Kangerlussuaq.

Tekst og foto: Toke Brødsgaard og greenland today,
greenland today november 2015

De store og rolige moskusokser har ingen naturlige fjender, og derfor er det muligt at komme forholdsvis tæt på dem. Man skal dog omgås dem med respekt, da de er meget stærke og har kraftige horn, som man ikke har lyst til at komme i vejen for.

Kangerlussuaq er Grønlands største lufthavn og samtidig et fantastisk sted at besøge. Man kan nemt vandre ind til Indlandsisen eller tage på tur med cykel, bil, bus eller helikopter.

En af de ting, der gør Kangerlussuaq til et unikt rejsemål, er det rige dyreliv. Naturen er meget fremkommelig, og man kan komme ganske tæt på både sneharer, ryper, rensdyr, polarræve og ikke mindst moskusokserne.

trofaejagt-02

Major Hunting
Denne sensommerdag medbringer Air Greenlands Airbus fra København blandt andet fem erfarne jægere. De har ledt efter en ny destination med dyr, de ikke har oplevet før, og derfor er valget faldet på Grønland.

Turen fra lufthavnen ind til lejeren er ikke lang med S61 helikopter. Vi flyver i lav højde over det meget kuperede landskab, hvor vi flere steder ser både moskus og rensdyr. Ellers er landskabet præget af en del søer og gulgrønne sletter med lavt buskads og tundra. Begejstringen blandt jægerne er ikke til at skjule. De sidder med kameraer og suger indtryk til sig, mens vi nærmer os.

trofaejagt-03

På afstand kan vi se en stor sø og lejren, der ligger på stranden. Vi lander ca. 100 meter fra lejren, hvor indehaveren af Major Hunting, Tobias Gredal, og hans hustru Stine byder velkommen.

Faciliteterne i lejren er gode. Der er strøm, god plads i teltene, et velindrettet køkken og bruser med varmt vand. Strømmen kommer fra solceller, der om dagen opsamler solens energi i nogle bilbatterier.

Før mørket falder på, får jægerne mulighed for at prøveskyde de rifler, der er i lejren og finde frem til hver deres foretrukne riffel for den kommende uge.

trofaejagt-06

Første jagtdag
Solen er allerede oppe, da vi vågner. Det er køligt, men solen varmer hurtigt teltene op, og der er ikke en vind, der rører sig. Morgenmaden bliver hurtigt indtaget, da alle er ivrige for at komme af sted.

Med en let oppakning sejler vi af sted i tre pramme. Fjeldene omkring os spejler sig i det blanke vand, så man næsten ikke kan se, hvad der er op og ned i landskabet. Da vi når bestemmelsesstedet, trækkes prammene op på land, så de ikke driver ud i løbet af dagen.

Sammen vandrer vi op gennem den lave vegetation med en spejder på hver side, der signalerer, om de ser dyr. Vi når et godt stykke op, før det sker. Mens vi står på en højderyg, løber tre rensdyr pludselig forbi ganske tæt på os. Det er nogle unge dyr, der under en normal jagt ville have været ganske attraktive, da det er godt kød. For trofæjægerne er de uinteressante, da det ikke er fuldvoksne dyr med en flot gevir opsats.

trofaejagt-04

Vi når et stykke længere ind i landet, før vi i kikkerten spotter nogle brune uldtotter i det fjerne. De bevæger sig roligt, og vi er sikre på, at det er moskusokser. Vi undersøger vindretningen og lægger en plan for, hvordan vi kan nærme os dyrene, uden at de opdager os. Moskusokser har ikke et ret godt syn, men de har en skarp lugtesans, så det er væsentligt, at vi har vinden imod os og ikke larmer, mens vi langsomt nærmer os.

Det viser sig, at det langt fra er de eneste dyr, men at der flere steder omkring os går mindre grupper af moskusokser og græsser. De går i små familieflokke, hvor der typisk er en tyr, en ko og nogle kalve.

En fuldvoksen han med flotte horn går for sig selv, og det er derfor ham, vi er fokuseret på. Til sidst er det kun Tobias og den af jægerne, der er udvalgt til at skulle skyde det første dyr, der fortsætter jagten mod dyret.

De kravler gennem græsset hen mod dyret. Undervejs standser de op, når dyret har fokus mod retningen, hvor vi står. Ca. 100 meter fra dyret lægger jægeren sig bag en sten og lader adrenalinen sænke sig, før han tager sigte.

Et enkelt skud, der gennemborer oksens blad og hjerte, er det første, der falder. Næste skud punkterer dyrets lunge, og oksen får et tredje, da den bliver ved med at stå og vakle. Glæden er stor, og det er store jubelråb, der kan høres fra alle jægerne.

Alle betragter trofæet. En flot tyr. Respekten er stor for dette enorme dyr, der sejt holdt sig oprejst på trods af tre dødelige skud. Vi er fire mand om at få dyret væltet rundt og opstillet, så vi kan få taget de obligatoriske trofæfotos. For jægerne er disse fotos vigtige, da de viser, hvor stort er dyr de har nedlagt.

Det er langt fra alle, der har muligheden for at komme i nærheden af en moskusokse, så det er værd at være stolt af. For trofæjægere er det en kombination af at få imponerende naturoplevelser og ligeledes at kunne fremvise de nedlagte dyr i form af billeder og opsatser.

trofaejagt-08

Trofæ
Moskusoksens hoved afmonteres. Det vejer godt til og pakkes på en bæresele. Da skindet er taget af dyret, bliver to af guiderne tilbage for at partere resten, mens Tobias og en guide følger jægerne mod det næste dyr. Der er ikke noget kød, der efterlades, så guiderne bruger en del tid på at skære alt kødet fra benene og få pakket det på bæreseler for så at blive båret tilbage til bådene og sejlet hjem til lejren.

Den næste okse, der er i sigte, går i en lille flok, der er i bevægelse, og da vinden ikke er ideel, går vi i en bue rundt om flokken.

På 80 meters afstand falder skuddet. Flokken sætter i løb, men heldigvis ikke i retning mod os, og tilbage står den udvalgte tyr. Efter nogle få sekunder må den overgive sig og dratter om.

Mens trofæjægerne snakker ivrigt, begynder guiderne at skære oksen op. Det er et tungt og omfattende arbejde at skulle frigøre skindet i hel stand fra dyret, derefter bære det hele i et stykke og efterfølgende klargøre skindet til konservatoren. Skindet alene vejer godt til. Dertil kommer hovedet, der med den enorme pande og horn også vejer meget. Til gengæld er det virkelig et smukt syn, når dyret er udstoppet og kan komme op på væggen.

I lejren er der to personer, der arbejder med at få alt til at fungere og sørger for maden. Trofæjægerne har derfor rigelig med tid til at slappe af og nyde det sociale samvær, gå ture i naturen eller gå på jagt efter mindre dyr som sneharer, ryper og polarræv.

trofaejagt-10

Kød, kød og atter kød
Når guiderne er hjemme i lejren, går det meste af tiden med at klargøre skind til konservatoren og skåret al det hjembragte kød ud. Noget kød blev skåret i fine skiver og lagt i en lage med konserveringsmiddel, salt og krydderier i nogle timer. Efterfølgende blev kødstykkerne lagt på trådnet i 1-2 døgn og tørrede og blev til det lækreste tørrede kød a la beef jerkey, der kan nydes som en meget proteinrig snack.

trofaejagt-09

Noget af kødet blev lavet til pølser, der blev røget i en rygeovn. Det bedste af kødet blev naturligvis taget fra og anvendt i madlavningen.

trofaejagt-05

God variation
Da området er meget stort, blev der forsøgt jagt i flere forskellige retninger. Der var hver dag store naturoplevelser med de grønlandske dyr. Udfordringen var at finde de bedste trofædyr, for dyr var der nok af. De dage, der blev jagtet rensdyr, var der noget større udfordringer med at finde dyrene og komme på skudhold af disse, da rensdyr er væsentlig mere opmærksomme.

Nogle af jægerne og et par guider tog en dag fri fra jagten og sejlede på fisketur op ad en nærliggende elv, hvor de fangede store flotte fjeldørreder som et godt alternativ til de mange gode kødmåltider.
Det var en flok trætte og meget tilfredse jægere, der tog hjem efter en uge, og flere af dem tilkendegav, at de gerne ville på jagt igen i Grønland.

Tobias og de øvrige guider var ligeledes godt trætte efter tiden i fjeldet, men glæder sig allerede nu til næste år, hvor det atter går løs med nye jægere, der har booket sig ind på trofæjagt i Grønland.

trofaejagt-07

Fakta
1. August starter jagtsæsonen på rensdyr og moskusokser. Den varer til 1. oktober, og nogle år forlænges sæsonen til 15. oktober. Trofæjagten udgør kun et begrænset antal dyr, og sæsonen starter en måned før.

Trofæjagt kan kun foretages gennem lokale jagtguider, der har indhentet licens til trofæjagt.

Se mere
majorhunting.gl

OMSLAG_25   Læs artiklen på side 88-91