Kunsten spirer alle vegne

kunsten-spire-770

Det er ikke kun de officielt anerkendte kunstnere, man bemærker i Grønland. Overalt møder man mennesker, der kan noget kreativt.

Tekst: Mads Nordlund, greenland today november 2015

Der findes ingen statistik over, hvor mange kunstnere der er i forhold til indbyggere i verdens lande. Men Grønland er uden tvivl et af de lande, der har flest kreative personer pr. indbyggere.

Det er helt normalt, at folk, der til hverdag har et helt almindeligt job, i deres fritid er gode til at synge eller spille et instrument. Ikke bare til egen fornøjelse, men faktisk så godt, at de engang har været med i et band eller stadig optræder ved større eller mindre sammenkomster.

Kunst og kunsthåndværk
Mange i Grønland er også gode til at bruge deres hænder til at sy, tegne, male eller skære i drivtømmer, rensdyrtak eller ben. Ofte med helt unikke resultater.

Til hverdag er der mange, der arbejder professionelt med at lave kunsthåndværk på et værksted, eller designe tøj og andre ting på skindsystuerne. Men dem, vi har fundet og viser eksempler fra her, er alle sammen nogen, der kun dyrker deres kreative evner som en privat hobby eller »bare lige skulle prøve« at male et enkelt maleri.

I det efterfølgende har vi spurgt nogle af dem, hvad de laver og hvorfor. Andre har vi valgt at vise som eksempler og takker alle, der har indvilget i at være med.

kunsten-spire-luvisa-770

Luvisa
Luvisa Petersen er født i 1987 og vokset op i Qasigiannguit og Nuuk. Nu studerer hun offentlig administration i Næstved i Danmark. Hun synes ikke selv, at hun er så god til at svinge en malerpensel. Derfor prøvede hun at lave billeder digitalt.

– De første var kun små gaver til familie og venner. Nu laver jeg dem også som print på lærred til salg og samarbejder med et firma, der i første omgang vil sælge dem som køleskabsmagneter, fortæller Luvisa.

– Der kommer løbende flere idéer, som jeg ikke har lavet endnu. Det vil altid være lidt som en hobby og små projekter.

– Nu må vi se, hvordan det går. Ellers er det bare noget pynt hjem til os selv, slutter Luvisa.

kunsten-spire-camilla-770

Camilla
Camilla Nymand Petersen er født 1980 i Nuuk, hvor hun stadig bor. Hun er uddannet psykolog og arbejder med børn og unge.

– Jeg har ikke lavet kunst før, men har altid være lidt kreativt anlagt, tegnet og lavet noget med perler, ler og den slags, fortæller Camilla.

– Malerierne er med akrylmaling. Jeg har malet dem, fordi jeg havde lyst, men jeg har ingen hemmelig drøm om at blive kunstner. Hvis jeg havde tid og råd, gad jeg godt gå på Kunstskolen og lære det rigtigt. Jeg har bare prøvet mig frem.

– Jeg har solgt nogle malerier og givet nogle ud i gave, slutter Camilla.

kunsten-spire-iggiannguaq-770

Iggiannguaq
Iggiannguaq Juhl Petersen er født 1990 i København og opvokset skiftevis i Danmark (København/Hillerød) og Grønland (Nuuk/Aasiaat).

– Nu bor jeg i København og har boet her de sidste fem år. Jeg studerer folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Foruden det har jeg studiejob som studievejleder på min uddannelse.

– Jeg har tegnet end del, da jeg var yngre, men i de senere år er det ikke blevet til så meget.

– Billederne er tegnet med blyant og papir, og jeg har taget udgangspunkt i fotografier. Det var en »overspringshandling«, mens jeg læste op til en eksamen, siger han med et smil.

– Når man har siddet og læst i lang tid, har man behov for at »cleare« ens tanker og fokusere på noget andet. Det at tegne fungerede godt for mig, forsætter Iggiannguaq, der ikke umiddelbart har nogen drøm om at være kunstner.

– Jeg har altid godt kunne lide at tegne. Det har dog altid været som en hobby, mere end det har været med et egentligt kunstnerisk formål, slutter Iggiannguaq.

kunsten-spire-pipaluk-770

Pipaluk
Pipaluk Silassen er født i 1986 i den sydgrønlandske by Qaqortoq. Derefter har hun boet 10 år i Nuuk og 10 år i Aalborg i Danmark, indtil hun flyttede tilbage til Qaqortoq i 2005, hvor hun fik læreplads i Nujaleriffik, Frisørsalon.

– Jeg er selvstændig frisør og ejer af Salon Pipa, og derudover er jeg medejer af INUACARE – Greenland in a bottle, fortæller Pipaluk.

– Jeg har ikke lavet kunst før, men jeg har tegnet meget. Jeg startede med tuschtegninger af ugler og blomster, og det har udviklet sig til grønlandsk mytologi og dyr. Jeg er fornyligt begyndt at bruge vandfarver. Jeg elsker farver, og det er derhen jeg vil; store billeder med en masse farver og grønlandsk mytologi. Det er spændende og udfordrende.

– At sidde og tegne er mit sted, hvor jeg kan slappe af. Når jeg starter en tegning, kan jeg forestille mig slutningen. Det er en måde at være mig selv på, men også en måde at udtrykke mine følelser.

– Jeg vil meget gerne på et kursus om kunst. Det er bare ikke så nemt her i Qaqortoq. Det er måske en hemmelig drøm i fremtiden, siger hun med et smil. Lige nu er det en dejlig hobby, som jeg nyder. Jeg har solgt et par stykker af mine tegninger, og flere af dem er sendt til Danmark, slutter Pipaluk.

kunsten-spire-laavak--770

Laavak
Laavak Rosing er født i 1973 og opvokset i Maniitsoq. Han har boet næsten 10 år i Kangerlussuaq, hvor han har været daglig leder af trafikkontoret for Air Greenland. Starter 1. november i Agentservice på Air Greenlands hovedkontor og skal dermed flytte til Nuuk.

Laavak har før boet i Norge og gået på folkehøjskole/idrætsskole og derefter prøvet lidt af hvert fra altmuligmand, skiskole og løjpekører til receptionist.

– Jeg har aldrig haft en kunstudstilling. Det, jeg laver, er fritidsinteresse, fortæller Laavak.

– Lysten til at male kommer ofte efter en vandretur i fjeldet. Ideerne kommer automatisk, efter man har oplevet den grønlandske natur.

– Jeg bruger mest akrylmaling for tiden, lærred eller krydsfiner plader, eller hvad jeg kan finde på. Både fingermaling og pensel.

– Har drømt om at være kunstner. Min eneste »kunstuddannelse« er første år på GU i Nuuk hos Anne Birthe Hove (grønlandsk kunstner), der gav mig inspiration og mod.

– Jeg kommer nok aldrig til at slippe min interesse for at være maler og kunstner. Men jeg har aldrig solgt mine malerier, de bliver ofte foræret væk til mine nærmeste venner, slutter Laavak Rosing.

OMSLAG_25   Læs artiklen på side 6-9