Inngerneq – en del af livet

Inngerneq-770

Inngerneq betyder trommesang, og den havde vigtige funktioner i samfundet, hvor den blev brugt til både underholdning og konfliktløsning. Denne tradition har været bevaret i Nord- og Østgrønland, hvor man fortsat har udført trommesange og dermed sikret, at trommesangskundskaben er blevet videregivet til de yngre generationer.

Tekst: Manumina Lund Jensen, Foto: martiphoto.com, greenland today Marts 2016

I Vestgrønland er traditionen ikke blevet praktiseret i en lang periode, og dette betød, at trommesangskundskaben forsvandt.

Takket være aktive trommedanseres og enkeltpersoners bestræbelser på at få trommesangen tilbage i Vestgrønland, er det lykkedes at skabe fokus på genoprettelse af traditionen. Der er for eksempel en trommedansforening i Nuuk, hvor bl.a. Nordgrønlænderen, David Manumina, er en vigtig del af foreningen, da han er aktiv kulturbærer og optræder i Nuuk.

Gaz Zaa Lung fortæller
Gaz Zaa Lung Qaavigaq er født i 1953 i den tidligere boplads, Uummannaq, Dundas. Hun voksede op i Kangerluarsuk og Qaanaaq, hvor hun som syv-årig startede i skole i Avanersuup Atuarfia.

Gaz Zaa Lung bor i dag i København hvor hun optræder med trommesange, er historiefortæller og skuespiller. Hun spiller de melodier og sange, som hun kender i forvejen, men laver også egne sange og melodier på guitar.

Dengang Gaz Zaa Lung boede i Qaanaaq i 1980erne, arrangerede hun en trommesangsaften for de ældre, der boede i Qaanaaq.

– Efter trommesangeren, Tautsiannguaq Qaerngaaq, havde sunget sagde han »Syng I også. I kan bare gøre sådan og sådan«, mens han selv trommede og sang. Men det var nemmere sagt end gjort. Han sagde også, at man har lov til at lave tekst til en andens sang, hvis man altså kan. Han sang andres trommesange, og de var mange. Han havde en sang, som han havde komponeret, da han var 5 år gammel, fortæller Gaz Zaa Lung.

Barndommen viste vejen
Som barn havde Gaz Zaa Lung altid lyttet til trommesang, men havde ikke set sig selv som en, der ville udføre trommesange- og danse. I hendes barndom var der hverken radio eller fjernsyn, men der blev sunget og spillet trommesange og fortalt historier.

– Jeg er vokset op med, at mennesker omkring mig spillede trommesang- og dans, men jeg havde ikke selv prøvet det dengang som barn, siger Gaz Zaa Lung.

– Min mor spillede trommesang, også min moster og min morfar. Min morfar blev kaldt Navsaapaluk, jeg kaldte ham aataarraara. Siden jeg var barn, har han altid spillet på trommen, når han havde været på fangst, når han skulle slappe af om aftenen, når han strakte sig og lænede sig bagover, så sang han trommesange. Han kendte mange trommesange.

– Min mor fortalte mig, at om vinteren, når isen havde lagt sig, og man kunne besøge hinanden på hundeslæde, så kom Pualorruaq på besøg. Han kom for at synge trommesange sammen med min morfar.

– Jeg begyndte selv at trommedanse, da jeg startede i Tuukkaq Teatret i Jylland i 1978. Jeg troede ellers ikke, at jeg skulle være trommesanger.

– I 1984 begyndte jeg at spille i Danmark. Jeg drømte ikke om at blive trommesanger, men blev det tilfældigt, fordi der var behov for det i Europa.

Inngerneq-avi-770

Piseq
Piseq betyder melodi eller sang. Man kan have sin egen piseq. Der er forskellige måder at få en piseq.

– Nogle gange kommer sangene til en. Pualorruaq fortalte min mor, at han under en slæderejse, hørte en lyd som en trommesang. Han stoppede sin hundeslæde og hørte lyden kom fra et stykke knogle fra en sæl.

– En anden fortælling beretter, hvordan Tiguaq fik en piseq under en slæderejse på ujævn is. Han havde en harpun på sin slæde, og ved en ulykkestilfælde fik han den i maven. Såret som han var, tænkte han på sine nyrer og begyndte at synge: Mine nyrer, mine nyrer. Han overlevede, for ellers var hans sang jo aldrig nogensinde blevet hørt, fortæller Gaz Zaa Lung.

– Som et tredje eksempel, kan jeg fortælle om Sequssuna Miteq. Da han var ung, var han på harejagt. Han så to harer kæmpe over for hinanden, da han var ved at skyde den ene hare, begyndte de at synge trommesang, så han lod være med at skyde. Senere når han fortalte om det, sagde han, at han måske missede chancen for at blive Angakkoq (Åndemaner/red.), fordi han fortalte om det.

Transmission til yngre generationer
Det var i 2013 under en rejse til Færøerne, at Gaz Zaa Lung oplevede en 10. klasse fra den grønlandske skole »Avanersuup Atuarfia« lavede musiksamarbejde på Færøerne. Gaz Zaa Lung så, at eleverne var efterkommerne af dygtige trommesangere- og dansere fra hendes barndom med navne som Qaerngaaq, Masautsiaq, Navsaapaluk og Sakiunnguaq. Eleverne var alle oldebørn af disse mennesker, og præcis ligesom deres forfædre udførte de trommesang- og dans og videreførte trommesangskundskaben.

Gaz Zaa Lungs datter »Alika« var meget glad for trommesang- og dans som barn. Hun brugte en plastiktallerken og en plastikske til at tromme med. Når hun legede med sin veninde, Jakobine, kunne de finde på at stoppe for at spille og synge trommesang midt i legen for derefter at lege videre.

Alika har også lavet en tekst til sin tipoldemors, »Torninguaqs« sang, som dermed er blevet 4. generationers sang. Alikas børn, Gaz Zaa Lungs børnebørn på Færøerne, lærer også trommedans og sang af Gaz Zaa Lung, når de ses. Hun har også lavet trommer til sine børnebørn.

– I dag er jeg ikke bange for, at trommesang- og dans vil forsvinde, da børnene og de unge får transmission af trommesangskundskaben via de ældre udøvere, slutter Gaz Zaa Lung.

greenland_today_no_26   Læs historien på side 6-7