ILULISSATS IS

is_630_1
Is, is, is – set fra land, vand og fra luften
Fra greenland today juli 2013, Af Mads Nordlund
Der er noget fortryllende over indlandsisen, gletsjerne og isbjergene.
Det kan være svært at forklare for andre, der ikke har været så heldige at besøge Ilulissat ved den nordlige halvkugles mest producerende gletsjer »Sermeq Kujalleq«.
Man føler sig lille og ydmyg overfor de kæmpe naturkræfter, der er på spil her.
Tonstunge isbjerge knækker af fra den flere kilometer brede og knap 100 meter høje iskant på gletsjeren.
is_630
Iskæmperne
De største isbjerge hænger fast ved isfjordens munding. Her holdes de fast, indtil de er smeltet så meget, at de kan forsætte ud i Diskobugten og Davisstrædet.
Den største afsmeltning sker under vandet. Isbjergene har mellem 1/10 og 1/7 under havoverfladen, alt efter hvor mange luftbobler og hvor meget sand og grus isbjerget indeholder. Det tager tid at smelte så meget af dem, at strømmen kan føre isbjerget videre.
Er man ved isfjorden om sommeren, kan man med jævne mellemrum høre små brag fra isbjergene, der giver sig eller taber mindre stykker.
Strøm og is arbejder i døgndrift, så der er aldrig to dage med samme udsigt.
is-strib_630
Verdensarvsområde
I år 2004 blev et område på 400 kvadratkilometer omkring isfjorden optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Kommunen har oprettet Ilulissat Isfjordskontor til at forvalte området. Det omfatter blandt andet opførelsen af et stisystem og gangbro i området, samt formidling både med skilte og kort i selve området, men også oplysning via internet, film, osv.
Vandring ved isfjorden
Opmærkede stier og et udemærket vandrekort har gjort det muligt at komme til fods ud til isfjorden.
Er man ikke så godt gående, kan man blive kørt til den gamle heliport, hvorfra en gangbro af træ fører hele vejen til fjorden.
Ved fjorden ligger resterne af bopladsen Sermermiut, der har været beboet fra ca. 2400 år f.k. og indtil 1850, hvor de sidste beboere flyttede ind til Ilulissat.
Det vækker respekt at tænke på, at mennesker engang har levet af at jage og fiske i disse smukke, men også barske omgivelser.
Ingen der besøger Ilulissat, må snyde sig selv for at gå denne tur til isfjorden. Det er med rette valgt som et område, der er værd at bevare for eftertiden.
is_630_2
Midnatssejlads
Fra Ilulissat havn stævner flere både ud på alle tider af døgnet. De fleste er fiskere, der i deres joller tager ud for at fange hellefisk på langliner.
En anden type både, der sejler ud, er passagerbådene til andre destinationer i Grønland og turistbådene.
En af de seneste ture starter omkring kl. 22 om aftenen. Da der er lyst 24 timer i døgnet om sommeren, er der som regel dejligt solskin, når man skal af sted.
Isen er betagende, kontrastfuld og mystisk. Solen går nedad, men kysser blot horisonten, før den begynder at stige igen.
Kaptajnen slukker motoren, og alle nyder stilheden, mens skyggerne og farverne fra den lave sol danser på isbjergene.
Man føler det, som om man befinder sig midt på scenen i naturens skuespil med gigantiske isbjerge som kulisser.
is-strib_630_1
Is safari med fly
Der er flere muligheder for at se isen fra luften over Ilulissat.
Så langt øjet kan se, strækker indlandsisen sig. Mere end 2500 km lang, op til 1000 km bred og over tre km høj.
Det virker uendeligt at se ind over den, og det menneskelige øje kan kun adskille nogle få kilometer, før det hele bliver hvidt i hvidt. Flere af passagerne sukker højlydt. Det er smukt.
Flyet når gletsjeren i bunden af isfjorden. Vi ser ned på de mange sprækker i isen som en gigantisk udstrakt elefanthud.
Oppefra kan vi se revner og små smeltevandssøer på toppen af isbjergene. De fremstår helt turkisblå i solskinnet, og is og hav glimter op imod os.
Det er måske det smukkeste, selvom alle vinkler af isen, set fra land, vand og fra luften, er lige unikke på hver deres måde.
Fakta
kangia.gl – Isfjordskontoret
hotel-arctic.gl – Hotel Arctic
hotelicefiord.gl – Hotel Icefjord
wog.gl – World of Greenland, turudbyder
qaasuitsup.gl – Kommunen
greenland.com – Visit Greenland
airzafari.gl – AirZafari
is_225 is_400
Læs hele artiklen fra bladet her is_is_is_DK