
En rekonstruktion af den tidlige tetrapod, Ichthyostega. Billede Julia Molnar
|
Ny model viser den uddøde tetrapod Ichthyostega ikke kunne gå, så hvordan kunne den så gå i land i Østgrønland for millioner år siden? |
Af greenland today, Liste over kilder nederst
|
25 MAJ 2012
Ichthyostega blev først opdaget i Øst-Grønland i 1932 og er for det meste regnet som den første firbenede fisk. Men ny forskning viser, at Ichthyostega ikke kunne gå ved hjælp af alle fire lemmer, fordi benene ikke var i stand til at rotere på en måde, der ville tillade terrestrisk (landbaseret) bevægelse.
I stedet anvendte Ichthyostega forbenene til at trække sig hen over jorden. Så overgangen fra at svømme til at gå – blev altså at kravle. Måske er det ikke nogen stor overraskelse rent logisk, men nu er det altså videnskabeligt bevist og animeret.

En 3D skelet rekonstruktion af Ichthyostega. Billede: Stephanie Pierce
3D data fra computertomografi (CT) scanninger har ændret mange års opfattelser af, hvordan de tidligste landdyr bevægede sig.
Forskningen der er offentliggjort i Nature, viser hvordan det berømte uddøde dyr, den tidlige firbenede hvirveldyr (tetrapod) kaldet Ichthyostega, gik op på land for 360 mio år siden.
Et stort problem i at sammensætte fossile skeletter er faktisk at få fossilet ud af klippen, men nu behøver palæontologerne det ikke. CT-scanninger tillader en virtuel fremstilling af fossilet, så følsomme knogler kan bevares isoleret og derefter sættes sammen, så anatomien bedre kan forstås.
Det er denne proces, der har gjort det muligt for forskerne at ændre opfattelsen af, hvordan en af de tidligste tetrapoder gik på land fra havet.
Det næste skridt er at opnå, hvad mange palæontologer drømmer om – at rekonstruere bløde anatomi. Denne undersøgelse viser, hvordan den nyeste billedteknologi kombineret med en stærk viden inden for sammenlignende anatomi, kan øge vores forståelse af, hvordan disse gamle dyr bevægede sig.

Oprindelsen af tetrapoder og overgangen fra svømning til gang, var et afgørende skridt i udviklingen og spredningen af terrestriske (landbaserede) hvirveldyr. Det nye arbejde giver et klarere billede af, hvordan vores tidlige forfædre kom fra havet op på jorden.
Tidligere Animation fra Animal Planet
Kilder:
Kate Trinajstic, Lektor, Kemisk Institut på Curtin University, forskere Stephanie E. Pierce og professor John R. Hutchinson fra det britiske Royal Veterinary College og professor Jennifer A. Clack fra University of Cambridge, Animal Planet, phys.org, Nature
Skulderleddets bevægelse
Hofteleddets bevægelse
Interesseret i fortiden? Læs også: