HVAL I SIGTE

Aqqa-Rosing-Asvid-2-630
Spækhuggere. Foto: Aqqa Rosing-Asvid
At se en hval står højt på ønskelisten hos de fleste
Tekst: Mads Nordlund, greenland today juli 2013
Der findes 15 kendte hvalarter i Grønland, der især ses om sommeren.
De mest sete er pukkelhvaler, vågehvaler og finhvaler.
Mere sjældne er blåhvaler, spækhuggere, narhvaler, hvidhvaler, kaskelotter, grindehvaler og grønlandshvaler.
Havpattedyr
Da hvaler er havpattedyr, er de nødt til at komme op til overfladen for at ånde. Først puster de ud for at rense vandet væk. Det kaldes blåst.
Mange gange hører man lyden, før man opdager hvalen. Som regel skal hvalen trække vejret en del gange, før den dykker igen, hvilket giver tid til at nyde synet.
Julie-Skotte-630
Pukkelhval. Foto: Julie Skotte
De mest sete
Den mest populære er pukkelhvalen, der er kendt for at løfte halen før den dykker.
Den kan blive 18 meter i længden og veje 30 tons. De hvide tegninger på halefinnen er unikke som fingeraftryk og kan bruges til at genkende pukkelhvalerne år efter år.
Vågehvalen bliver »kun« 10 meter lang og vejer max. 10 tons. Den er meget udbredt og ses derfor tit, når man sejler i Grønland.
Uri-Golman-630
Hvidhvaler. Foto: Uri Golman
Kæmperne
Når kaskelothvaler besøger Grønland, er det kun hannerne. De kan blive 18 meter lange og veje 50 tons.
Finhvalen der kan blive op til 27 meter og veje 100 tons, ses mest i Nordgrønland.
Blåhvalen er den absolut største hval med en længde op til 33 meter. Vægten svinger mellem 100 og 190 tons.
Vinterhvaler
Om vinteren i Grønland ser man næsten kun grønlandshvalen, narhvalen og hvidhvalen.
Grønlandshvalen kan blive 200 år gammel, veje 90 tons og måle 20 meter i længden.
Narhvalen er mest kendt for den karakteristiske stødtand, der hos enkelte hanner kan nå en længde på tre meter. De bliver ca. fem meter lange og kan veje 1600 kg.
Hvidhvalen minder om narhvalen uden tand. Den måler ca. fem meter og vejer op til 1500 kg. Hvidhvalen ses ofte i mindre grupper, men er set i flokke på flere hundrede.
En af »The Big Arctic Five«
Visit Greenland fremhæver hvalerne blandt de fem bedste grunde til at rejse til Grønland – også kaldet »Big Arctic Five«. De andre fire er indlandsisen, hundeslæde, nordlyset og Grønlands befolkning.

Læs hele artiklen fra bladet her Hvalisigte_DK_UK

Aqqa-Rosing-Asvid-630
Finhval. Foto: Aqqa Rosing-Asvid