Hallo Norden – Kan I høre os?

stg-taget-af-anders-berthelsen

Med koncerter, poetry slam, street art, kunstudstillinger, gøgl, teater, dans, kulturelle workshops, hip hop battle, kæmpe musikfestival og senest Nuuk Nordisk Kulturfestival med over 100 arrangementer er Nuuk ved at manifestere sig som en nordisk kulturby.

Tekst: Mads Nordlund, greenland today november 2015

Grønlands hovedstad Nuuk er ved at udvikle sig til et kulturelt mekka af oplevelser og indtryk. Det skyldes ikke mindst Grønlands eget kreative overskud, men også en lang række sponsorvirksomheder, fonde og kulturinstitutioner som NAPA, der er en kulturinstitution under Nordisk Ministerråd, hvor navnet (Nunani Avannearlerni Piorsarsimassutsikkut Attaveqaat) betyder bindeleddet for kultur i de nordiske lande. Dermed er NAPA Nordens bro ind i Grønlands kulturliv, ligesom det er de grønlandske kulturaktørers bro ud til Norden.

I det daglige udvikler, støtter og stimulerer NAPA det grønlandske og nordiske kulturliv med særlig vægt på de unge. Det sker bl.a. gennem kunst- og kulturprojekter, gerne i samarbejde og netværk mellem Norden og Grønland. Udover NAPAs egne kulturelle fondsmidler rådgiver de også om de øvrige nordiske fonde indenfor kulturen.

teitur-tekst

Kulturfestival
Et af de initiativer, NAPA har stået bag, er Nuuk Nordisk Kulturfestival, der foregik i oktober. Det var en helt ny begivenhed i Nuuk med nordiske og grønlandske optrædener, udstillinger og aktiviteter indenfor bl.a. musik, dans og billedkunst.

De over 100 forskellige arrangementer foregik på forskellige scener og steder i hovedstaden. Kulturfestivalen var en kæmpe succes at dømme efter publikums antal og reaktioner og de mange nye kontakter, der blev indgået på tværs af de nordiske lande. Noget, der lover godt for spændende fremtidige kultursamarbejder i både Nuuk og nordisk regi.

alheimurim-19_cebastian

Musikfestival
I hvilket land kan man samle op mod 10% af befolkningen om en festlig begivenhed? Det svarer til, at der skal komme 30 millioner mennesker til en musikfestival i USA. Ikke desto mindre var det, hvad arrangøren Atlantic Music med Akisuanerit Festivallen formåede at få indenfor dørene på fire dage. Der var 100 meter lange køer udenfor Grønlands Kulturhus »Katuaq« og en super stemning, der fik den nordlys-formede facade til at blafre som det rigtige nordlys udenfor, da 1200 glade publikummer sang med på Dr Albans »Its my life« og de grønlandske hit fra for eksempel Pilu, Zikaza og Mariina.

Det er umuligt at fremhæve nogle enkelte bands frem for andre. Alle performede helt eminent, som om det totalt tændte publikum fik det bedste frem i alle på scenen. Der blev danset, piftet, klappet og sunget med. Og flere hundrede piger skreg, da en af de nyeste på den grønlandske musikhimmel, Rikka, stod på scenen med hans beskedne væsen, store charme og imponerende stemme og sange.

Måske lidt af et dilemma, når den unge elektriker går rundt i samme by til hverdag, men han var på alle måder helt nede på jorden og udviste en energi og livsglæde fra scenen, der tegner godt for musikkens fremtid i Grønland.

Band efter band gav den gas og viste bredden i den aktuelle grønlandske musikscene, der spænder vidt fra klassisk hip hop til moderne funk og indie rock. Det danske rock-band Dizzy Miss Lizzy lukkede lørdagen med et brag. Med 60 koncerter bag sig alene i år stod det fra første anstrøg på de elektriske guitarer klart, at dette var en test af, hvor meget koncentreret rock væggene i kulturhuset er i stand til at klare. Søndagen afvikledes mere stille med sceneoptræden i kulturhusets store sal. En perfekt afslutning på fire dage, hvor en perlerække af kunstnere gav hver deres bidrag til festivalen, der samlet set må vurderes som den største musikalske oplevelse i Grønland i nyere tid.

Dissing
Samtidig med musikfestivallen spillede tre gange Dissing og Las på Hotel Hans Egede.

Unikt at se sønnerne Jonas og Rasmus rejse rundt og spille med deres 77-årige far, Poul Dissing, for 27. år i træk. Den fjerde i kvartetten er vennen Las Nissen, og sammen udgør de tre yngste også trioen »Dissing & Las«, der har udgivet flere CDer med deres egne numre og med stort held har fortolket en del Bob Dylan sange.

Poul Dissing er en stor ven af Grønland. Han har ikke helt styr på antallet af besøg, men har været i Grønland mere end 25 gange.

Både sammen med Benny Andersen og andre musikere har han rejst langs Grønlands kyst, hvor han er meget vellidt, og folk hilser på ham på gaden. For »drengene«, som han kalder dem, er det fjerde besøg i Grønland.

– Vi har blandt andet været i Qaqortoq og Tasiilaq, fortæller de. At opleve midnatssolen i Østgrønland var noget helt specielt. Solen, der nærmer sig bjergtoppene, for så at stige igen, mens den maler det hele i unikke røde nuancer.

– Det er svært ikke at blive forelsket i Grønland. For mig er det både landet og folket, supplerer Las.

kunsthaandvaerk

Nordisk Nuuk
Det er umuligt at yde alle retfærdighed i én artikel om kulturen i Nuuk. Hovedstaden rummer også en masse kunsthåndværk og design på kanten mellem det kommercielle og det kunstneriske. I toppen af poppen har modne malere som Grønlands egen Kunngi udstillet sammen med Mike Kristiansen, og Roar Christiansen fik skabt en fin samling af grønlandsmaleren Emanuel A. Petersen, der også rejste videre ud i Norden. I kulturens undergrund lever graffitimalerne et koldt liv, men bliver alligevel set og inviteret ind i varmen af NAPA, der ved, at dagens kunstspirer er morgendagens kunstnere.

Ingen tvivl om, at kulturelt har det på alle måder været i Nuuk, det »har sneet« i 2015. Og står det til arrangørerne af de mangeartede aktiviteter forsætter kulturfesten fremover. Nogle tænker nok, at man ikke bare lige rejser til Nuuk, men med flere fly via København og Island næste år, og nye internordiske udvekslingssamarbejder er Nuuk kulturelt rykket nærmere på resten af Norden.

OMSLAG_25   Læs artiklen på side 28-31