GRØNLANDS FØRSTE PARK RANGER

park_ranger_400

park_ranger_225

Hvordan passer man et område på 40.240 hektar?

Tekst: greenland today, Foto: Rino Reinholdt Lange Rasmussen & Naja Habermann, November 2012
Park Ranger Aron Emil Petersen er født i Ilulissat og har boet i »byen ved isen« det meste af sit liv.
I juni 2009 startede Aron på sit nuværende arbejde som den første og eneste Park Ranger i Grønland.
På vagt
Han holder opsyn med Verdensarvsområdet ved Isfjorden – om sommeren til fods – og om vinteren med hundeslæde.
Den gamle boplads Sermermiut ligger i området, og det er vigtigt ,at området ikke slides ned. Derfor holder Aron øje med, at de besøgende benytter stisystemer og gangbroer.
Aron fungerer også som bindeled mellem Isfjordskontoret og Ilulissats borgere, fangerne og turisterne.
park_ranger_312 park_ranger_312_1
Verdens skønneste job 
Grønlands eneste Park Ranger kan godt lide sit job.
– Jeg holder øje med området og holder det rent, og tjekker stierne og markeringerne af de forskellige vandreruter.
– Jeg arbejder hele året. Om sommeren er det nærområderne, og om vinteren kører jeg ud til fangsthytterne og tjekker langs slædesporene med hundeslæde.
Turister & skoler
Hvis turisterne vil snakke, taler Aron grønlandsk, dansk og engelsk.
– Turisterne er flinke, og passer på naturen.
Aron holder også løbende arrangementer med skoler, og fortæller dem om verdensarvsområdet.
Naturens betydning 
– Det er i naturen, jeg samler kræfter til den lange mørke vinter. Jeg holder mest af turene med båd om sommeren og hundeslæde om vinteren.
– Det er i naturen vi slapper af, fortæller Aron. Her samler vi sortebær, blåbær og fisker.
– Vi bruger også naturen til at løbe, blandt andet deltager vi i en tre dages tur i starten af juni kaldet Kangia Race.
– Naturen omkring Ilulissat er skøn, slutter Aron.
park_ranger_630
Fakta om Isfjordskontoret 
Beskyttelse af og information om verdensarvsområdet.
Markering af vandreruter.
Udgiver guider.
Vedligeholder stisystem og gangbroer.
Se mere 
 
Verdensarvsområdet
I 2004 blev Ilulissat Isfjord optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Område er på 40.240 hektar, ca. 400 kvadratkilometer.
Isfjordens grønlandske navn er Kangia.
Gletcheren i bunden af Isfjorden hedder Sermeq Kujalleq, der er en af de mest producerende på den nordlige halvkugle.
Sermermiut
Den forhistoriske boplads rummer spor fra alle de tre inuitkulturer, Saqqaq-, Dorset- og Thulefolket.
I 1741 blev byen Ilulissat etableret, og omkring 1850 var alle flyttet fra bopladsen ved Sermermiut.
Læs hele artiklen her Park_Ranger_dk_nr.16