GRØNLANDS DYRELIV

grl-today-uri-golmand-1

Ny bog om Grønlands dyreliv

Af greenland today foto Uri Golman
19 JUNI 2012
Gyldendal står bag en spændende bog om Grønlands dyreliv, inspirerende skrevet og layoutet af Mogens Trolle og med fantastiske foto af Uri Golman.
– Vi vil gerne formidle fascination. Derfor skriver vi ikke alt om alle dyr, men fokuserer på de mest spændende fakta om dyrene, forklarer Mogens Trolle.
grl-today-uri-golmand-2 grl-today-uri-golmand-3
Der er masser af flotte foto i den nye bog »Grønlands Dyreliv«.
Bredt udvalg
Bogen indeholder 77 dyrearter – pattedyr, havpattedyr, fugle og Grønlands hajen.
– Vi Portrætterer et bredt udvalg, med fokus på de dyr som almindelige mennesker har mulighed for at se i Grønland.
grl-today-uri-golmand-4 grl-today-uri-golmand-5
Mogens Trolle på vintertur i                   Uri Golman.
Østgrønland.
Samarbejde
Både Uri Golman og Mogens Trolle har før udgivet bøger.
– Samarbejdet er lidt et tilfælde. Vi mødte hinanden for fire år siden, og fandt ud af, at vi begge ville lave en bog om Grønlands dyreliv.
Det er der nu kommet en bog ud af på næsten 300 sider, hvor hver art har en grundig gennemgang.
grl-today-uri-golmand-6
Erfarne forfattere 
Mogens Trolle er zoolog med speciale i pattedyr, forfatter, naturfotograf og rejseleder. Han har kortlagt dyrelivet i en stribe uudforskede områder og arbejder til hverdag på Statens Naturhistoriske Museum i Danmark.
– Jeg har erfaring fra mange års rejser rundt om i verden, bl.a. i Antarktis, fortæller han, men Grønland er en helt unik oplevelse.
Uri Golman har vundet priser for sine natur fotografier og har specialiseret sig i det arktiske, som han har besøgt på utallige rejser.
– Siden jeg var lille har jeg altid været optaget af alt der er vildt, siger Uri. Jeg sad og dagdrømte i skolen i timevis om fremtidige oplevelser i nord, og dyrelivet jeg skulle se. En drøm der nu er blevet hans levevej.
grl-today-uri-golmand-7 grl-today-uri-golmand-7A
Se mere 
grl-today-uri-golmand-8
Uri Golman har blandt andet vundet Natures Best prisen for dette foto der også kom på forsiden af National Geographic.
greenland-today-natures-bes greenland-today-national-ge