GOLF I GRØNLAND

GOLF-I-GRL-1

Golf mellem fugle og sortebær på verdens eneste arktiske græsbane

I mange år har en flok passionerede golfspillere i Nuuk arbejdet med at skabe en rigtig golfbane. Nu har det været en realitet siden år 2000, men planerne stopper ikke med de nuværende 9 huller. 
Tekst: greenland today, greenland today november 2008
I Nuuk, er der anlagt en 9 hullers golfbane på hhv. 2.109 meter (gul tee) og 1.790 meter (rød tee). Banen er på par 33 fordelt med et par 5 hul, fire par 4 huller og fire par 3 huller.
De næste 9 huller er allerede blevet disponeret. Hullerne forventes anlagt senest i 2012 og planen er, at der spilles på alle 18 huller fra 2014.
Internationale mesterskaber
 – Med en 18 hullers bane håber vi at kunne holde nogle mere internationale mesterskaber, udtaler bestyrelsesformand for Nuuk Golfklub, Jesper Kreiner.
Siden banen blev anlagt i år 2000, har der været flere forespørgsler fra udlandet, fordi det for mange betyder rigtig meget at have spillet på verdens eneste arktiske græsbane.
GOLF-I-GRL-2
Arktisk Græs
– Vi har udviklet en græsblanding, der er virkelig god til forholdene. Ved selv at så græsset håber vi at undgå de enorme omkostninger, der er ved en udvidelse. Ved anlæggelsen af de første 9 huller købte vi færdigt islandsk græs, og det var meget omkostningsfuldt, fortæller Jesper Kreiner.
Golfsimulation
Som det fremgår af planerne frem mod år 2014, vokser græsset ikke så hurtigt på disse breddegrader. Om vinteren trækker klubben indenfor og øver sig med to super moderne golfsimulatorer på størrelse med en squash bane, så der er golf året rundt i Grønlands hovedstad.
Læs hele artiklen fra bladet her GOLF-I-GROENLAND