GIV JORDBÆRREPUBLIKKEN EN CHANCE

Jordbaer_630_250

Giv jordbærrepublikken en chance

Klimaforandringerne er ikke kun negative

For 30 år siden måtte to fåreholdere i Sydgrønland opgive at dyrke kartofler. Nu dyrker deres sønner 100 tons kartofler på samme jord.
  I den sydgrønlandske by Narsaq har man for sjov avlet bananer i et drivhus. Nu eksperimenteres der seriøst med jordbæravl.
  Havisen er nogen steder så flygtig, at sælernes unger falder igennem, før de er svømmefærdige, og isbjørnene trænges længere mod nord.
  På vestkysten ses færre og færre hundespand, for fangerne kan sejle hele vinteren. Permafrosten forsvinder og det giver problemer for huse og vejanlæg. Sydgrønland har haft fjeldbrande pga. tørke, mens det regner kraftigt andre steder i Grønland.
  Fiskebestande og rejer bevæger sig nordpå, mens nye arter ses i de grønlandske farvande. F.eks. har man i flere år fisket efter krabber, mens søpindsvin er på forsøgsstadiet.
  Hvor sneen før beskyttende dækkede for den føde, rensdyr og moskusokser kunne finde om vinteren, har sommerens smeltevand nu skabt en iskappe. Hvaler og isbjørne dukker op på steder, de sjældent er set før, og isflager på størrelse med Manhatten knækker af.
Globale interesser
Hele verden ser på Grønland, og øget tilgængelighed har givet både Nordøst- og Nordvestpassagen nyt liv. Samtidig rører mine- og olieindustrien på sig, og Grønland ruster sig til de nye former for erhverv. Globalt stilles spørgsmål om Grønland er klar, men det er verdens efterspørgsel på fossilt brændstof, der begrunder olieefterforskningen.
  På samme måde stiller nogen spørgsmålstegn ved turisme, fordi krydstogtsskibe og flyvning har CO2 udledning.
  Internt i Grønland er op imod 70% af landets energiforbrug dækket af vandkraft. Grønlands 55.000 indbyggere har ikke forårsaget den globale opvarmning og må håbe på en mere objektiv indstilling fra omverdenen, i takt med de traditionelle erhverv daler, og andre erhverv skal skabe levegrundlag for fremtiden..
  Biavl og jordbær i den ene ende af Grønland, og olie- og mineralefterforskning andre steder er et forsøg på at få det bedste ud af klimaforandringerne. Verdenssamfundet vil næppe betale for, at Grønland henligger som ét stort naturreservat.
  »Grønland har indført høje krav om sikkerhed ved olieefterforskning, minedrift og søfart. Det medfører nye love og vedtægter på enhver samling i landstinget«, siger landsstyreformand Kuupik Kleist.