Fra Jakarta til Sisimiut

maria-marlina-dinata-770

For kinesiske Maria Marlina Dinata fra Indonesien er Grønland blevet det, hun kalder hjem

Tekst og foto: greenland today og privat, greenland today Marts 2016

Da Maria Marlina Dinata blev født i 1969 i Jakartas China Town i Indonesien, var der næppe nogen, der kunne forestille sig, at hun en dag skulle bo i Arktis. Som mange af de millioner udenlands-kinesere i Indonesien har hun aldrig boet i – eller besøgt – Kina.

Hun husker især kinesernes stærke sammenhold, og at det primære, hun lærte under opvæksten, var, at man skulle arbejde hårdt.

I Jakarta fik hun tre børn og tog en bachelor uddannelse i økonomi med ledelse som studieretning. En dag mødte hun Leon Wang Ming, der kom til Jakarta for at træne Tai Kwondo. Han havde en række aktiviteter i Grønland, og Maria Marlina Dinata sagde ja til at rejse med nordpå for at arbejde.

– Det var i juli 2004, fortæller Maria. Alle snakkede grønlandsk og dansk og ikke meget engelsk, husker hun. Jeg købte en flaske vand på hotellet, da jeg ikke var vant til at kunne drikke vandet fra vandhanen.

– Jeg syntes, her var meget koldt, og fik nærmest et kuldechok, da jeg ankom.

maria-marlina-dinata-770-strib

Arbejde og uddannelse
Hun startede med at arbejde i Ilulissat og derefter i Maniitsoq, hvor hun mødte faderen til den yngste søn. De var sammen i fem et halvt år, hvorefter hun flyttede til Sisimiut.

– Jeg har altid arbejdet, siden jeg kom. Blandt andet i grillbar, café, skolekantine, Pisiffik og Brugsen. Det eneste tidspunkt, jeg ikke har arbejdet, var to uger, hvor min dreng havde brækket en arm og sin kæbe.

– Der har også været en del frivilligt arbejde som f.eks. ved det årlige Arctic Circle Race. Men selvom jeg er kommet hjem fra frivilligt arbejde kl. tre om natten, passer jeg selvfølgelig mit job, der normalt starter kl. seks om morgenen, forklarer hun.

Hun har altid hjulpet børnene med lektier om aftenen og holdt fast i, at børnene skal have en uddannelse, også selvom det er hårdt, at de skal bo langt hjemmefra.

– Pigerne forstår grønlandsk. Drengen taler det. Alle sammen snakker kinesisk. Når drengen skælder ud, bliver det hele blandet sammen, forklarer Maria.

– De tre ældste bor i Danmark, hvor en læser til lærer, en anden til læge, og den tredje skal læse musik. Kun min dreng bor hjemme.

– Børnene er det vigtigste i livet, og de betyder alt for mig, understreger Maria.

maria-marlina-dinata-770-01

Mange forskelle
– Jakarta er meget varm og med millioner af mennesker. Her et koldt og ikke mange mennesker. Det betyder, at jeg kender mine naboer og næsten halvdelen af dem, der bor her i byen. Det gør man slet ikke i Indonesien, forklarer Maria.

– Sammen med børnene var jeg på ferie i Jarkata i 2015 for at besøge mine forældre og familien. Jeg havde sparet sammen i seks år til den tur.

– De to lande har meget forskellige kultur og værdier. Jeg prøver at tage de bedste værdier fra begge kulturer. Jeg elsker Grønland, og meget er ofte lettere her. Folk er meget åbne, venlige og hjælpsomme.

– Vi spiser forskellig mad, ikke kun kinesisk. Især meget fisk og skaldyr. Det er dyrt med grøntsager og frugt her. Men jeg vil gerne bruge det, så jeg køber meget, når der er tilbud.

– Desuden kan jeg godt lide hvalhuden mattak, og jeg er god til at lave sæl suasaat (suppe).

Fremtiden
– Mine venner og veninder bor her, og jeg bliver boende i Grønland så længe som muligt. Måske skal jeg altid bo i Grønland, hvis alle børnene kommer tilbage efter deres uddannelse, siger hun.

– Grønland har hjulpet mig meget, så mit ønske er at give noget tilbage. Jeg ved ikke helt hvordan, men jeg tænker meget på børnene her i Grønland.

– Måske når jeg bliver gammel og har lidt penge, kan jeg lave et sted for børn, så de ikke bare render rundt om aftenen. Lave et sted, hvor børn kan være, og lære dem ikke at mobbe hinanden, men at respektere hinanden, slutter Maria Marlina Dinata.

greenland_today_no_26   Læs artiklen på side 38-39