Et foto siger det hele – næsten
greenland today, november 2016
Svenskfødte Gunilla Lindh er en fotograf med base i Island og Grønland, hvor hun arbejder som freelance bjergguide og fotograf. Hun fokuserer på at fotografere i de arktiske områder og især i Grønland, som først bjergtog hende tilbage i 2013. Siden er hun flere gange om året vendt tilbage for at arbejde.
I 2016 tilbragte hun tre måneder i Tasiilaq på Ammassalik Ø, hvor hun arbejdede med hundeslædeture for Arctic Dreams og Icelandic Mountain Guides. Resultatet er den fine serie af billeder, I ser på disse sider – ledsaget af Gunillas egne kommentarer.
Et lille hus i Tiniteqilaaq på bredden af Sermilikfjorden
Tiniteqilaaq er en lille bygd nord for Ammassalik Ø med en permanent befolkning på knap 150 personer. Deres vigtigste levebrød er fiskeri og jagt. Bygden er kun tilgængelig med hundeslæde eller snescooter om vinteren og om sommeren med båd. Alternativt kan man året rundt komme dertil med helikopter.
Alfred og Emil
Det er to af hvalpene, der blev født i løbet af min tid i Tasiilaq dette forår. I løbet af de første par uger navngav vi dem ikke, for det er altid usikkert, om nyfødte hvalpe overlever de første par uger af deres liv. På dette billede er de omkring fem uger gamle, og de voksede op til at være to af de mest charmerende og skælmske, unge hunde. Når de når en alder af 4-5 måneder, bliver de lænket og tilknyttet et hundekobbel.
Isfiskeri ved Ammassalik Ø
Jeg var så heldig at tilbringe tid med de lokale fangere og fiskere, og på denne solskinsdag i slutningen af marts havde jeg chancen for ledsage dem på en dag med fiskeri. Fiskeri i Grønland foregår stadig ofte på en simpel, traditionel måde i et åbent hul i isen med en line, madding og en træpind. Dybden på dette sted var omkring 500 meter. Her fiskede vi efter rødfisk, havkat og grønlandsk haj. De fisk, der fanges, bliver delt mellem fiskerne og er et godt tilskud til det knappe udvalg af mad, der kan findes butikkerne i Østgrønland i løbet af vinteren.
Slædehundefamilie
Jeg tog dette billede i Tiniteqilaaq i Østgrønland. En fanger i nærheden var ved at flænse en friskfanget sæl, og moderhunden og hvalpene gav ham deres fulde opmærksomhed som for at se, om der ville være nogen stumper tilbage, efter at fangerens egne hunde var blevet fodret.
De østgrønlandske hunde blev først introduceret til Østgrønland fra Sibirien for omkring 4.500 år siden, og de betragtes som en af de reneste og stærkeste racer i verden. Brugen af hundeslæder er en integreret del af at livet og traditionerne i Grønland, og de anvendes stadig i udstrakt grad i Øst- og Nordgrønland. Den dag i dag er slædehunde en mere pålidelig transportform end moderne snescootere, og de er i stand til at dække terræn, som snescooter ikke kan forcere.
Sejlads på Sermilikfjorden
Dette foto blev taget under en sejltur med en af de lokale fangere fra Tiniteqilaaq ved solnedgang i begyndelsen af april. Da solen går ned over indlandsisen, får isbjergene en gylden farve, som giver en perfekt kontrast til det dybblå vand i fjorden.
Facebook
Gunilla Lindh Photography
Web
https://500px.com/gunilla_lindh_photography
www.gunillalindh.com
E-mail
photography@gunillalindh.com
Se artiklen på side 32-35
