Det gælder om at være til stede

kina-025

Kampen om de internationale råstofselskabers opmærksomhed er hård. I oktober deltog Naalakkersuisoq (Minister) for Finanser og Råstoffer, Anda Uldum, i China Mining i Kina for at promovere Grønlands råstoffer.

Tekst & Foto: Martin Christiansen, greenland today november 2015

China Mining & Expo Conference holdes i Tianjin, et par timers kørsel fra Beijing. Her indledte formanden for China Mining messen med en kort åbningstale og præsenterede de øvrige talere, blandt andre Anda Uldum, der er Naalakkersuisoq (Minister) for Finanser og Råstoffer i Grønland.

Tilhørerne er hovedsageligt råstofselskaber og investorer. Det er en stor forsamling af fortrinsvis mænd, der næsten alle er i mørke jakkesæt med matchende slips. Konferencen og messen tæller repræsentanter fra 53 forskellige lande og over 8.000 besøgende. Det gør China Mining til en af de største råstofmesser i Verden.

Den grønlandske råstofminister indleder til forsamlingens glæde på kinesisk med et »Nîmen hân«, der betyder »Velkommen til alle«. Resten af talen til det internationale publikum er på engelsk. Det klare budskab er, at det kan betale sig at engagere sig i Grønlands råstoffer.

kina-011

Rundrejse
Konferencen er det første stop på et par intense dage i »Riget i midten«, hvor Anda Uldum har møder med repræsentanter for den kinesiske regering og erhvervslivet, som beskæftiger sig med råstoffer. Undervejs i det travle program når han at besøge de grønlandske stande på messen. Det er henholdsvis Grønlands Råstofdepartement og selskabet Xplorations Services, der tilbyder råstofselskaber en lang række serviceydelser i forbindelse med projekter i Grønland.

– Man kan ikke undervurdere betydning af at være til stede. Der er en skarp konkurrence om investorerne og råstofselskabernes gunst, da der er mange lande, som er interesseret i at tiltrække dem. Så det er nødvendigt at deltage i messerne, hvis man ønsker at komme i kontakt med selskaberne, forklarer Anda Uldum og understreger, at det er et langt sejt træk, før resultaterne indfinder sig.

– Det kræver rigtig mange samtaler, inden man har en kontrakt i hus. Oftest kan det tage flere år fra det første møde, man har med selskabet, indtil de begynder en egentlig efterforskning efter råstoffer i Grønland.

Ifølge ministeren er det kun en mindre del af de selskaber, der engagerer sig i Grønlands råstoffer, der når så langt som til at påbegynde en egentlig produktion. Derfor gælder det om at tiltrække så mange råstofselskaber som muligt.

Af samme årsag deltager Grønland hvert år i en del råstofmesser Verden over for at fremme interessen for landets råstoffer. Udover messen i Kina deltager Grønland blandt andet i Toronto i Canada og Perth i Australien.

Netværk
Bagefter skal Anda Uldum mødes med det australske selskab Ironbark Zink. De har i de sidste syv år søgt efter bly og zink ved Citronen Fjord 1.400 kilometer nord for den nordøstgrønlandske by Ittoqqortoormiit. I august i år indsendte selskabet en ansøgning, som efterfølgende er sendt i offentlig høring, og derudover skal der afholdes borgermøder i de byer, som forventes at blive berørt.

Til mødet er også Qin Junman, vicepræsident i den store kinesiske entreprenør- og ingeniørvirksomhed, NFC, der muligvis skal være behjælpelig med projektets anlægsfase.
I dialogen med selskabets direktør Jonathan Downes bliver en del emner vendt, blandt andet det praktiske i forbindelse med høringer, og han spørger ind til en række bestemmelser, der skal overholdes.

Anda Uldum svarer på spørgsmålene og opfordrer samtidig selskabet til at føre en aktiv kommunikationspolitik i forhold til offentligheden. Det er vigtigt at få etableret en informativ hjemmeside på alle relevante sprog, der løbende fortæller, hvad der sker med projektet. Og det vil være godt at få ansat en person til at varetage kommunikationen udadtil. En synlig lokal forankring vil styrke projektet i forhold til offentligheden.

– Det er en stor fordel, at alle selskaber med interesserer i råstoffer kommer til messerne. Det betyder, at man får holdt en del møder med de selskaber, der allerede har et engagement i Grønland, og at man får udbygget sit netværk med nye selskaber og organisationer. Messer er en god og praktisk måde at fastholde kontakten med selskaberne på, mener Grønlands råstofminister.

kina-037

Politisk aftale i 2016
En genvej til kontrakter i Kina går via det politiske niveau. Store dele af det kinesiske erhvervsliv og Kommunistpartiet er flettet sammen, og derfor fremmer det processen at have samtaler med repræsentanter fra det politiske system.

I byens flotte repræsentationsbolig »Tianjin Guest House« mødes Anda Uldum med Kinas råstofminister, Jiang Daming. Mødet foregår i et kæmpestort mødelokale, hvor Kinas råstofminister og hans embedsmænd tager imod den grønlandske kollega. Ved de tidligere besøg har Kina og Grønland vurderet muligheden for at underskrive et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU). Det er en uforpligtende aftale, hvor de to landes repræsentanter inden for geologi mødes for at udveksle viden og erfaringer. Under mødet giver Kina konkret udtryk for at indgå en sådan MoU-aftale, og det aftales, at man i forbindelse med næste års China Mining vil underskrive en aftale.

– Det er meget positivt, at Kina er indstillet på at indgå en MoU-aftale. Det er et stort skridt i den rigtige retning, fastslår Anda Uldum.

Inden mødet slutter helt, er der den obligatoriske udveksling af gaver og visitkort. Det er en del af forretningskulturen i Kina, at man udveksler gaver og fortæller en kort historien bag gaven. Oftest er det en gave af beskeden værdi, da det er tanken, der tæller. Og når man modtager visitkort, tager man imod kortet med begge hænder og læser, hvad der står, inden man afleverer sit eget visitkort.

Tilbage til fremtiden
Efter besøget i Beijing tager det et par dage at rejse tilbage til Nuuk. Her skal Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer, Anda Uldum, og hans embedsmænd følge op på de mange kontakter og henvendelser, de fik under besøget. Måske fører dette års deltagelse i China Mining-messen i Kina til, at et nyt råstofprojekt bliver til virkelighed engang i fremtiden. Hvem ved!

OMSLAG_25   Læs artiklen på side 48-50