Indlandsisen i år 2000, 2175 og 2350 baseret på temperaturudviklingen
for 1.000 ppm CO2 i atmosfæren. Lokaliteten af iskerneboringerne: Dye3, GRIP, NorthGRIP og Camp Century er
angivet.
(kilde: Mernild 2008)
Kreative forskere tager kampen op mod klimaforandringer på Grønland
Report fra den videnskabelige klimakonference i København, marts 2009 (optakt til COP15).
Tekst: Dr. Sebastian H. Mernild, JULI 2009
(klima- og polarforsker (Ph.D.) ved International Arctic Research Center, University of Alaska Fairbanks, USA.)
Et nyt og alternativt våben er taget i brug mod bekæmpelsen af de globale klimaforandringer: I Grønland vil klima- og polarforskere til sommer overdække et område af indlandsisen (cirka 10.000 kvadratmeter) med et hvidt kunststoftæppe i forventning om, at det vil minimere nedsmeltningen og afstrømningen af smeltevand fra indlandsisen.
Projektet er både en anderledes og interessant ide og kan vel mest af alt betragtes som et pædagogisk eksperiment. Det er spektakulært og vil give gode billeder, som kan øge såvel den politiske som den folkelige opmærksomhed på klimaforandringerne. Men tæpper på samtlige af denne verdens gletsjere og iskapper som løsning på truslen fra den globale opvarmning, er der selvfølgelig ingen, der tror på.
Men forsøget siger noget om, hvor alvorlig situationen er – og hvor kreativt vi forskere er tvunget til at tænke. Ideer som at tildække indlandsisen er blot ét eksempel på, hvordan videnskaben gennem den seneste tid via alternative løsningsmodeller – de såkaldte »geomanipulationstiltag« – forsøger at minimere effekterne af de globale klimaforandringer.
Forskere må have politikernes hjælp
Andre kreative forslag er blandt andet tiltag, der har til hensigt at sænke den globale temperatur ad kunstig vej. Dette gennem teknologier, der ved menneskeskabte midler enten reducerer sol-indstrålingen eller uddrager CO2 fra atmosfæren. Men problematikken omkring klimaforandringerne stikker dybere end de nævnte manipulationstiltag.
Klimadebatten bør ikke kun omhandle, hvorvidt vi kun skal helbrede klodens tilstand – minimere effekten af igangværende klimaforandringer – gennem videnskabelige tiltag og nye teknologier, men også, hvad der skal til af politiske tiltag for at forebygge effekten af fremtidige klimaforandringer.
Hidtidige politiske CO2-reduktionstiltag vurderes af klimaforskere til at være for små og komme for sent. Jo længere tid der er, fra man politisk går med i forhandlinger samt til en ratificering af en kommende afløser for Kyoto-aftalen, jo sværere og dyrere bliver det at begrænse temperaturstigningen til 2–3 grader ved udgangen af dette århundrede.
Skal atmosfæren ende som losseplads?
Et afgørende spørgsmål er, om vi for fremtiden vil acceptere, at atmosfæren anvendes som losseplads for vores CO2: Atmosfærens CO2-koncentration er de seneste mange årtier i gennemsnit steget omkring 1,5 parts pr. million (ppm) pr. år til de i dag 387 ppm.
Hvis ikke vores atmosfære skal ende som losseplads, bør forebyggelse og helbredelse gå hånd i hånd.
En agressiv holistisk klimapolitisk indsats er nødvendig. Grundlaget for en sådan bør være fælles ansvarlighed og fælles forpligtelser. Det er vigtigt at huske på, at klimaproblematikken er et globalt anliggende og en udfordring, som kræver globale løsninger: Hvis nogen taber, taber vi alle.
Ved konferencen i København i marts 2009 har vi forskere fremlagt den seneste udvikling og de seneste fremskrivninger for klodens tilstand. Det er nu op til klodens politikere at ratificere en ny klimaaftale, som gerne skulle afløse den nuværende Kyoto-aftale og gerne række meget langt ind i næste generation.
Læs mere:
