»Man burde lære mere om Grønland i Danmark. Selvom man læser statskundskab, er Grønland og Rigsfællesskabet ikke en del af det obligatoriske pensum«.
Tekst & Foto: Thea Sandeman Jensen, greenland today Marts 2016
At man som universitetsstuderende kan tage på udveksling til Grønland, er der nok ikke mange, der ved. Hvis man kendte til muligheden, var der nok også flere, der ville tage til Nuuk for at læse, mener Edith Lauglo Endsjø, der i 2015 var en måned i Nuuk for at studere.
– Jeg vidste ikke meget om det moderne Grønland, før jeg kom derop, fortæller Edith Lauglo Endsjø.
Edith er 32 år og studerer til hverdag statskundskab på Københavns Universitet. Hun var i Nuuk for at læse faget »Greenland at the Crossroads: Climate change, Asian Interest in the Arctic and Developments in Greenland« ved Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet.
– Min interesse for Arktis og specielt Grønland kom, da jeg arbejdede på et journalistisk sceneshow for DR2 Deadline, der hed »Drømmen om Arktis«, fortæller Edith.
Der var mange af de medstuderende i København, der undrede sig over, hvad Edith skulle i Grønland.
– Vi ved jo ikke så meget om Grønland i Danmark, siger Edith.
– Og ingen vidste, at det rent faktisk var en mulighed at læse i Grønland.
Edith fortæller, at på trods af hun læser statskundskab, så er Grønland og Rigsfællesskabet ikke en del af det obligatoriske pensum. Det, mener hun, er for dårligt.
– Vi burde lære mere om Grønland i Danmark, fx om Selvstyreloven og om det grønlandske samfund generelt.
Kommer måske tilbage
Ediths ville ønske, at hun kunne blevet lidt længere i Nuuk.
– Jeg kunne rigtig godt lide at være der. Naturen, vandet og fjeldene giver en ro, som man ikke får andre steder. Det minder mig rigtig meget om mit barndomshjem i Trondheim i Norge. Naturen er meget ens. Jeg fik vandret en del, og det var utrolig smukt.
– Jeg kunne sagtens forestille mig at bo og arbejde i Nuuk. Jeg har tænkt lidt på at tage tilbage for at skrive en Ph.d. afhandling.
Der var også tid til andet end natur og læsning.
– Jeg var selvfølgelig i byen i Nuuk, og det minder også rigtig meget om den måde, man gør det på i Trondheim. Festen starter først, når det hele lukker.
– I det hele taget mødte jeg en masse mennesker, som var rigtig søde til at tage imod mig, vise mig rundt osv., slutter Edith Lauglo Endsjø.
Læs artiklen på side 42-43
