Illustrator: JENISE CHEN / The Varsity
| | Canada's ambassadør i Danmark Peter Lundy sammen med landstingets formand Josef Motzfeldt til grønlandsk Nytårstaffel i København 12 januar 2012. (Photo: Mads Nordlund/greenland today) |
Vores nye nordlige naboHvorfor det er en god ide at knytte tættere bånd til Grønland Kilde: Thevarsity.ca, Af Patrick Baud
15. JAN. 2012 Klimaforandringerne er ved at forvandle det arktiske område. År efter år trækker havisen sig tilbage, og nye ruter gennem det arktiske bliver sejlbare. Estimaterne varierer, men uden radikale reduktioner kuldioxidemissionerne, er det sandsynligt, at hele Arktis vil være isfri i midten eller slutningen af det 21. århundrede. Et isfrit Arktis betyder, potentielle lukrative sejlruter, og enorme olie-og gasforekomster vil være tilgængelig for boringer. Arktiske nationer, herunder Canada, frygter, at disse muligheder vil føre til konflikter indbyrdes og med andre stærke økonomier - især Kina - om spillereglerne for Arktis. Bekymringen over det skiftende nord, førte Harper regeringen til at erklære arktisk Canadas som største udenrigspolitiske prioritet. Mens regeringen har optrappet militærøvelser i området og gentagne gange holdt Canadas territoriale krav i hævd, især i det højarktiske, har den gjort forbløffende lidt for at forbedre forbindelserne med de øvrige arktiske lande. Dette er især problematisk i tilfældet Grønland. Grønland er i øjeblikket tilknyttet Danmark. Dog forventes det at blive selvstændig inden for et årti. Hvis Canada er seriøs omkring arktisk suverænitet, så er det nødt til at tænke på at få og hfastolde venner i regionen. Grønland er Canadas nærmeste nordlige nabo til og vil være uvurderlig i denne henseende. Canada og Danmark har venskabelige relationer, gennem deres medlemskab af NATO, og de deltager i en række arktisk-relaterede internationale organisationer, primært Arktisk Råd. I de senere år har det canadiske og danske militær gennemført fælles militære øvelser i farvandet mellem Grønland og Nunavut (en af Canadas tre store, tyndt befolkede nordlige områder). Canada opretholder et konsulat i Grønlands hovedstad, Nuuk og Grønland opretholder en tilstedeværelse i den danske ambassade i Ottawa og det danske konsulat i Toronto. Imidlertid har en territorial strid mellem Canada og Danmark om den lille Hans Ø undergravet muligheden for et dybere samarbejde. Det er på høje tid, at Canada og Danmark stopper skænderierne om Hans Ø og fastgør den maritime grænse mellem Grønland og Nunavut. En klar grænse vil kunne hjælpe begge lande, især da de står over for vanskelige valg om den form for udvikling, de ønsker at tillade i Arktis. Canada bør prioritere et omfattende engagement med de danske og grønlandske regeringer om områder af fælles interesse. Nummer et blandt disse områder er miljøbeskyttelse, handel og sikkerhed. I betragtning af de høje omkostninger ved at operere i Arktis, ville begge parter drage fordel af et samarbejde om overvågning, og om nødvendig kontrol med brugen af arktiske farvande samt ressource udforskning og sejlads. Heldigvis er Canada og Danmark begge medlem af NATO, er deres militær designet til at samarbejde ved hjælp af enslignende udstyr og uddannelse. Lignende harmonisering bør videreføres mellem andre canadiske, danske og grønlandske offentlige institutioner, herunder de ansvarlige for grænsesikkerhed og-forvaltning af fiskeriet. Selv om det ville være upassende for Canada at tage stilling til Grønlands uafhængighed, bør Canada ikke glemme behovet for at opretholde og udvide forbindelserne med Grønland. Dette bør ske på mange niveauer. For det første skal den canadiske regering etablere forbindelser med Grønlands kystvagt og afholde fælles øvelser. Målet skal være i sidste ende at gennemføre fælles maritim patruljering som Canada er indstillet på at gøre med USA. Hvis Grønland det bliver uafhængigt, vil Grønland blive nødt til at bygge et meget større militær, herunder et luftvåben. Det ville helt sikkert være i Canadas interesse at hjælpe Grønland med at gøre det med henblik på at bidrage til at sikre sikkerheden i det nordlige Arktis. For det andet bør den canadiske regering også forfølge en ny handelsaftale med Danmark med særlige bestemmelser for Grønland. Dette ville i sidste ende lægge fundamentet for en frihandelsaftale, når Grønland er selvstændigt. For det tredje, bør Canada også fortsat tilskynde forholdet mellem dets territorier, især Nunavut og Grønland, både direkte og gennem internationale organisationer som Inuit Circumpolar Rådet. Grønlands lange erfaring med selvstyre i forhold til Canadas områder giver et godt udgangspunkt for at tilbyde rådgivning og bistand, som gør de regionale regeringer klar til at påtage sig et større ansvar. Alle disse politikker ville hjælpe med at forberede Canada til at arbejde tæt sammen med et selvstændigt Grønland. Både Canada og Grønland har betydelige ressourcer at tilbyde hinanden for at løse de udfordringer, de står over for i et foranderligt Arktis. Hvis Harper regeringen virkelig ønsker at gøre det arktiske til sin øverste udenrigspolitiske prioritet, så skal den hurtigt styrke sine bånd til både Danmark og Grønland. Link | 
