|

Hellefisk i folie med spidskålsalat og grillede blomkål
Ingredienser til 4 personer
4 stk hellefiskefileter
1 spidskål
1 blomkål
1 citron
1 dl olivenolie
1 kvist timian
1 fed hvidløg
1 bdt persille
Salt og peber
Fremgangsmåde
Blend 1 fed hvidløg med ½ dl olivenolie, friske timianblade, salt og peber. Placer hellefisken i folien og pensl den med krydderolien. Giv fisken lidt ekstra salt og peber. Luk foliepakkerne og kom dem på grillen i 12-15 minutter.
Blomkålene deles i buketter og blancheres i 30 sek; hvorefter de deles yderligere og pensles med olie. Grill herefter blomkålene på skærefladen til de er gyldne. Spidskålen skæres i grove stykker. Vend spidskål, grillede blomkål, olivenolie, citronskal og hakket persille sammen til en salat og server dem straks med den bagte hellefisk og nye kartofler.
|