GREENLAND MINING SERVICE FÅR NY HOVEDAKTIONÆR

Foto(LNS), fra venstre: Karsten Høy - Greenland Ventures, Rasmus
Christian Rasmussen - GMS, Frank Jakobsen - LNS, Frode Nilsen - LMS,
Vagn Andersen - Greenland Venture, Finn K. Mortensen - GMS,
Magnus Kibsgaard - Rana Gruber.
Greenland Mining Service får ny hovedaktionær
Greenland Mining Service(GMS) har længe været på udkig efter en partner for at blive en leverandør af tjenesteydelser til nogen af de store mineprojekter, der forventes at blive udviklet i Grønland i de kommende år.
Resultatet blev at den norske LNS-gruppe ved udgangen af januar 2012 købte knap 60% af aktierne i GMS. Leonhard Nilsen & Sønner(LNS) er Norges 10'ende største entreprenør virksomhed.
Flere job
Med LNS i ryggen, håber direktør i GMS Rasmus Christian Rasmussen at der vil komme flere arbejdspladser. Pt. er der ca. 50 personer beskæftiget om vinteren og ca. det dobbelte om sommeren.
LNS gruppen har en unik ekspertise i at løse bl.a. mineprojekter i polare områder, og har som mål at blive en af verdens førende indenfor sit felt, da de forventer polar kompetence bliver meget efterspurgt i fremtiden.
Fuld overtagelse i 2017
Greenland Mining Services(GMS) yder tjenester til olie-, gas-og mineralindustrien i Grønland, med speciale i serviceydelser til feltarbejde og logistik, f.eks. boringer, klippesprængning, entreprenør-arbejde, erhvervsdykning, catering og opførelse af arbejdslejre.
Den daglige ledelse af GMS forsætter med Rasmus Christian Rasmussen som administrerende direktør. Aftalen indebærer at LNS Group køber alle aktier i GMS i 2017.
Ny Aktiefordeling
LNS Group, 58,61%
Rasmus Christian Rasmussen, 27,05%
Grønland Venture AS, 14,34%