|
Fiskeri i Paradis Tekst & foto: Kathleen & Jean-Pierre Piccin. Juli 2009 Vi vinker farvel til båden, der bliver til en lille rød plet ude i den stålblå horisont. Vi bærer vores udstyr fra stranden op til den lille træhytte, der skal være vores hjem i den totale ensomhed de næste fem dage. Qooqqut Vi er i bunden af en del af Godthåbfjorden ved Qooqqut. Fra den stenede strand, hvor vi går i land, kan vi tydeligt se to elve på hver side af os, flydende i smukke dale omkranset af fjelde alle vegne. Vi ved, at der er fisk i de fleste af elvene her, men vores informationer er noget løse, da der ikke tidligere er nogen, der har kastet fluer her. Efter vi har installeret os i den komfortable hytte, driver nysgerrigheden os til – med stangen i hånden – at opsøge elvens udmunding. Vi når denne dag kun at kaste fluer i en halv times tid, før vi er nødt til at gå tilbage. Men det er nok til at bekræfte os i, at der er mange sølvfarvede, arktiske ørreder i elven. Masser af fisk Efter en god nats søvn, drager vi afsted igen, denne gang op over fjeldene til den øverste del af dalen. Ved at følge rensdyrenes stier når vi endelig en klippe ved elven. Her kan vi se elvens vandfald, små søer og løftet om et fantastisk fiskeri. Vi må standse op og gnide vores øjne – søen er fyldt med ørreder! Vi er så utålmodige, at vi dropper tanken om vaders og binder straks vores flotteste og mest skinnende fluer – og kaster. Lænet op ad klipperne ser vi en ørred i det krystalklare vand, der suser op fra bunden til vores tørre flue med så meget fart, at han næsten er tilbage på bunden hos de andre ørreder, før det går op for mig, at jeg skulle have sat krog i fluen. Hvis den første fisk snyder os, gælder det ikke den næste, som allerede er på Kathleens line og kæmper hårdt. En 800 grams fisk, som kæmper hårdt i alle retninger, før den dykker i strømmen. En til dig, og en til mig. I de næste 30 minutter fanger vi den ene fisk efter den anden, indtil det klinger af, og fiskene beslutter sig for ikke længere at bide på. Farverig natur En anden dag finder vi et nyt sted at fiske. Er der mon også fisk her? Vi får svaret allerede efter første kast, en flue trukket over overfladen giver øjeblikkelig gevinst, og det går op for os, at ørrederne her er større end dem, vi hidtil har fisket. Årsagen til de store fisk går op for os, da vi bevæger os op ad elven og står foran en 200 meter stejl væg med et utal af fald og kilder, som fiskene er nødt til at passere, før de når deres gydeområde i søen ovenfor. Naturlig udvælgelse igennem århundreder betyder, at kun de stærkeste fisk kan klare en sådan forhindring.
Sydgrønland Vi forlader Nuuk og drager via Narsarsuaq til smeltevandselven Qingua, der flyder hurtig, grøn, mælket og næret af mineraler, som isen igennem århundreder har slidt af grundfjeldet. At gå på klipperne i det iskolde vand er overhovedet ikke behageligt, heller ikke at drikke vandet direkte fra elven, som vi har gjort det i alle elvene. Men tanken om, at vandet kommer fra nedbør, der er faldet for flere tusinde år siden, gør oplevelsen helt fantastisk! Vi beslutter os for at fiske med synkeliner for at få fluerne så dybt som muligt, hvor vi håber, at fiskene er, og jeg er glædelig overrasket over med det samme at fange en ørred. Selvom elven er stor og strømmen stærk, kan det ikke alene forklare styrken af fisken. Efter syv minutters kamp er han endelig træt, og jeg får det første syn af ham. Jeg har fanget en 5 kg ørred, og resten af dagen går mange fisk på krogen, og de slås som kæmper. De er alle exceptionelt store – der er virkelig ikke nogen grund til, at vi strækker arm til fotograferingen. Paradis Nanortalik er vores næste stop. Den lille imødekommende havn med dens kulørte huse ser ud til at gøre nar af forventningen om et ekstremt klima. Skjult imellem de mange øer, gemt bag monumentale isbjerge, huser byen en varm og imødekommende befolkning Vi tager afsted næste dag ved solopgang. I den lille zodiac, som bringer os over Tasermiutfjorden, føler vi os meget små og skrøbelige over den storhed, landskabet byder os. Vi fortsætter ad en gren af fjorden og videre til søen Tasersuaq, hvor vi fisker i dag. Den ligger en times vandring fra gården, og fåreholderen tilbyder os venligt at transportere os og zodiacen med traktor. Hvis jeg skal beskrive en dag med fiskeri i Paradis, så tror jeg ikke, jeg kan forestille mig et mere charmerende sted. Som en værdifuld juvel danner de takkede bjergtoppe baggrund for glitrende gletsjere og indrammer en klar, rolig turkisfarvet sø og for enden en smaragdgrøn elv. Da vores guide, Suulit, fortæller os, at området, hvor elven Kuussuaq flyder, kaldes Paradisdalen på grund af ruinerne af et kloster, er vi overhovedet ikke overraskede. Men sørgeligt nok, efter en eftertænksom pause med tid til at checke, at fiskeriet også er godt her, er det allerede tid til at vende hjemad. Da vi krydser fjorden tilbage, synes den hvide kølvandstribe bag båden som en line, der prøver at fastholde os i denne magiske verden. Praktiske oplysninger At trække en flue hen over overfladen er alt der skal til for at lokke en ørred op. Større fisk foretrækker nymfer eller fluer med form som byttedyr. To stænger, i tilfælde af du knækker en. Ørrederne kan være meget stærke. To hjul. En med flydeline og en med synkeline til koldere vand. Tørfluer i orange, pink, brun, grøn, skinnende og neutralt farvede. Alle fluer bør laves på modhagefrie kroge. Det er nødvendigt med flere lag varmt tøj og gode waders. Et hovednet er beskyttelse nok mod insekter.
|
