|
Sivet rejser sig efter stormen Asii, hvis navn betyder noget i retning af »et siv, der rejser sig efter at have bøjet i stormen«. Bag den venlige facade gemmer sig en viljefast natur, der både stiller krav til sig selv og sine omgivelser. Et menneske, der står fast på sine meninger og går målrettet efter at nå sine mål. Ellers når man ikke langt i politik – med andre ord en skrap dame! Tekst: Finn Jørn Jakobsen, MARTS 2011 Vil gøre en forskel »Hun er en, der vil gøre en forskel«. »En meget engageret personlighed«. »Et menneske, der gerne vil i dialog med folk«, »En ildsjæl« ... Ifølge Nuuk borgerne. Dette er ikke altid tilfældet, når talen er om toppolitikere i et land, hvor nødvendige prioriteringer ofte deler vandene og skaber konflikter. Det er noget andet med Asii - som hun blot kaldes. Uanset om man spørger kunderne i Brugsen, kollegaen på arbejdspladsen eller kendte erhvervsfolk. Topscorer Som kendt profil i venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) blev Asii Chemnitz Narup topscorer ved kommunalvalget i 2008. Hun blev politiker af nødvendighed, da hun år tidligere var trådt ind på den politiske scene efter at været blevet provokeret af, hvad hun selv kalder »en manglende politisk vilje til at se landets sociale problemer i øjnene«. Fik en kold skulder I 2009 fortalte hun i et interview hvordan hun sammen med en række politikere i det grønlandske parlament – arbejdede for at få det daværende landsstyre til at tage fat på de problemer, som en rapport havde dokumenteret. - vi fik ’nej, nej, nej’ og en kold skulder, hvilket rystede mig meget. At snakke uden om en faktuel viden, som var lige til at bruge, har jeg aldrig forstået, og kan slet ikke acceptere. Allerede siden Asii blev valgt i 1999, har hun været en forkæmper for social genopretning i Grønland – en markant stemme i den politiske debat. I mange år på det socialpolitiske område, hvor hun har sin baggrund som socialrådgiver, er hun en stor politisk figur på en af landets vigtigste poster. Familie Asii er vokset op i en tryg og udadvendt kernefamilie i Nuuk med to søskende. Hendes far – som var dansker, var en iværksættertype og en engageret og bramfri borger, der ofte talte imod myndighederne, hvilket ikke var velset i 1950-ernes og 1960-ernes kolonistyrede Grønland. - Men han var også et hjælpsomt menneske med en stor omgangskreds og var med til at stifte foreninger og interesseorganisationer, husker Asii om sin far, der døde i 1997. Min mor er grønlandsk og med stor og tæt familie. Hun blev HK-uddannet i Svendborg. Hende har vi heldigvis stadigvæk, da hun som 81-årig lever i bedste velgående. Min mormor var en dominerende skikkelse i vores barndom. En meget stærk person, der var engageret i kvinders vilkår og stifter af byens husmoderforening og senere landssammenslutningen. Mine mange fætre og kusiner har været vigtige relationer i min opvækst. Og mange mostre og min mor udgjorde et stærkt kvindefællesskab, som gør, at jeg stadig er præget af den tankegang, også i relation til det »kvindefag«, jeg senere valgte. Nysgerrigt, men stærkt barn Skolen vækker kun goder minder hos Asii. - Jeg var et glad og meget nysgerrigt barn. Jeg elskede at gå i skole og har taget livsforståelsen om, at »man skal lære hele livet«. Nysgerrigheden hænger ved og giver stadig næring til mit liv. Nysgerrighed overfor mennesker, for verden omkring mig og for livet i sin store, ubegribelige mangfoldighed. Jeg husker tydeligt, at alle klasser hvert år den 24. oktober gik til forsamlingshuset. Det var FN’dagen, der blev markeret med film og andet oplysningsmateriale om alverdens børn. Det rørte mig dybt ind i hjertet. Betaget af den kreative skaberkraft Asii er gift med musikeren og kulturpersonligheden Juaaka Lyberth. Sammen har de to voksne børn, en datter og en søn. De er begge født i Sydkorea, hvorfra Asii og Juaaka adopterede dem, da de var 3 måneder gamle. Asii og Juaaka har sammen med en veninde et hus i Kapisillit, der ligger dybt inde i det smukke fjordsystem ved Nuuk. Det har vi haft i 15 år, og en sejltur ind i fjorden er et nødvendigt og dejligt afbræk i en travl hverdag for os. Kulturen fylder meget i mit liv. Af de grønlandske kunstnere følger jeg de unge »up-and-coming« som Nive Nielsen, Juno, Nina, Nanook, og Simon Lynge med stor interesse, og så er jeg stor fan af både Rasmus Lyberth og Juaaka. Den frie billedkunst og udstillinger er ligeledes godt for sjælen, og jeg er især optaget af den nulevende generation af grønlandske kunstnere, der har mere end naturens skønhed på hjerte. Hjemmestyre på vej I 1976 blev der afholdt et seminar for grønlandske studerende i Jylland, hvor vi besluttede at tage et års såkaldt moratorium. Det drejede sig om at tage hjem og arbejde, deltage i debatten om det kommende hjemmestyre og genopfriske vores grønlandske sprog. Jeg tog til Uummannaq, hvilket var en stor oplevelse for mig. Forskellen fra det sydlige Grønland, hvor der var isfrit hele året og rigt på fisk, landpattedyr, fuglevildt og sæler – og til Nordgrønland med mørketid, midnatssol og rigtig polarkulde – det åbnede mine øjne for andre sider af mit smukke land end dem, jeg kendte. Berigende og lærerigt! Visionære grønlandske personligheder arbejdede målrettet på at skabe en ny Grønland. I november 1978 tog jeg ind på Christiansborg hvor Folketinget vedtog Hjemmestyreloven. Det var bevægende og stort, selv om vi kun var to på tilhørerpladserne - min mand Juaaka og jeg. Den dag glemmer jeg aldrig! Verdens næststørste kommune Det satte fart på det moderne Grønlands udvikling. Siden da er der sket mange omvæltninger i det samfund, der på bare et halvt århundrede har ændret sig fra en århundred gammel fangerkultur i isolerede beboelser med naturalie-økonomi til et moderne samfund med parlament, infrastruktur og kommunikationssystemer. Med banker, medier, supermarkeder, gourmetrestauranter, internationalt kendte kunstnere – og et erhvervsliv i dynamisk udvikling. Et vestligt demokrati med en ny politisk dagsorden, hvor målet er at ændre den økonomiske afhængighed af Danmark – og bane vejen for selvstændighed. Det er geografisk et kæmpemæssigt område, hun som borgmester står i spidsen for. Sermersooq Kommune er en sammenlægning af de tidligere Ivittuut, Nuuk og Paamiut kommuner i Vestgrønland samt Ammassalik og Ittoqqortoormiit på østkysten. Den nye kommune, der blev en realitet i 2008, har ca. 22.000 indbyggere og dækker et areal på 635.600 km² – eller 15 gange Det er en enorm opgave, der ventede den nyvalgte borgmester. Udfordringerne var større end de fleste havde regnet med, men vi lærer af erfaringerne, og det går i den rigtige retning. Vi kan se mange tegn på fremskridt. Jeg er overbevist om, at det var en rigtig model at reducere antallet af kommuner, men der går desværre 4-5 år endnu, inden alle overgangsproblemer er løst, og vi for alvor kan se resultaterne. Det er en stor opgave – en opgave, der er langt større end mig, og jeg er derfor ydmyg over for den. Vi skal udvikle vores selvforståelse Det er politikernes opgave at skabe gode rammer og vilkår for mennesker, ikke at bestemme over alle detaljer af deres liv. Det gælder også i diskussionen om vores bosætningsmønster. Jeg er glad for, at det nuværende Naalakkersuisut sætter emnet på dagsordenen. Vi skal bedst muligt sikre mulighederne for et værdigt liv, uanset om folk vælger at bo i byer eller bygder. Vi skal skabe erhvervsmuligheder, der hvor der er basis for det, og vi skal sørge for infrastruktur og tidssvarende boliger. Vi skal ikke stavnsbinde folk, men skabe basis for regional udvikling. Vi skal udvikle vores demokrati og selvforståelse. Der er behov for en healings proces i forhold til vores fælles historie med Danmark - fjerne rester af offermentaliteten fra kolonitiden. Vi er kommet langt i denne proces, og er som kultur ved at genvinde vores identitet, men der er et stykke arbejde endnu. Min drøm Det er min drøm, at hele selvstyreprocessen samler os. At vi får en stemme i verdenssamfundet. Vi skal udvikle vores forvaltningsmæssige system på alle niveauer. Det skal vi gøre ved at blive bedre til at bruge erfaringer - ved at forankre og udvikle den viden, der er i landet. Der har været en tilbøjelighed til at starte forfra hver gang, der fx enten opstod en ny politisk situation, skulle skabes en ny struktur eller løses et nyt problem. Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, men derimod bygge videre på den viden, der allerede er. Udover den samfundsmæssige indsats er jeg meget glad for det engagement, hos den yngre generation og de frivillige organisationer. Her bliver der både lyttet til hinanden og samarbejdet på kryds og tværs. Det er den slags kræfter, vi skal udnytte – også i andre sammenhænge.
|
