ARKTISK INSTITUT

arktisk_institut_300

Gå på opdagelse i polarekspeditionernes slædespor

Artikel fra greenland today, Juli 2014

Et gammelt pakhus på Christianshavn danner rammerne om Arktisk Institut. Det kan næsten ikke ligge bedre, for netop her lå Den Kongelige Grønlandske Handel, der tidligere sørgede for at få forsyninger til Grønland. I 1700-tallet var det en stor og hektisk arbejdsplads med hårdtarbejdende mænd, der lossede og lastede de mange skibe med alverdens varer fra Nordatlanten. I dag er der helt stille, og de gamle pakhuse er renoverede for millioner for at tjene nye formål – det er f.eks. her, den eksklusive Michelin-restaurant Noma ligger. Men minderne lever i bedste velgående, og det er faktisk ikke svært at forestille sig de store grønlandsskibe, der lå til kajs, og den livlige aktivitet på land.
Selvom området og de gamle pakhuse emmer af fortid, så er det intet i forhold til, hvad Arktisk Institut byder på af minder med de mange billeder, dokumenter, dagbøger, kort, malerier, dimser, et afklippet skæg og meget mere. Det er alt sammen arkivalier, der er med til at dokumentere, hvordan dristige polarforskere udforskede og kortlagde verdens største ø, der i knap 140 år var en dansk koloni.
– Vi har nogle helt enestående samlinger af både kendte og mindre kendte ekspeditioner, og de skal selvfølgelig være tilgængelige for alle. Derfor er vi i gang med en større digitaliseringsproces, hvor første etape er at få scannet og uploadet ca. 100.000 billeder, så vi samlet får et billedarkiv på lige omkring 150.000 billeder, fortæller Bent Nielsen, der er direktør for Arktisk Institut.
En stor del af billederne er fra fotografiets start i 1860’-erne, hvor man brugte glasplader til negativerne. Det er i sig selv unikt og fortæller en hel del om, hvor krævende en ekspedition var – og hvor godt den skulle planlægges.
– Glasplader er jo væsentligt tungere end papir og meget mere skrøbelige, så det er da interessant at tænke på, hvor meget udstyr de har haft med på deres ekspeditioner. Det har både krævet et kæmpe kamera, fremkalderudstyr og så en masse glasplader, siger arkivchef Lisbeth Valgreen, der sammen med Bent og to medhjælpere står for at drive arkivet og det enorme digitaliseringsprojekt.
arktisk_institut_225  arktisk_institut_400
En imponerende samling af stort og småt
For Arktisk Institut er ingen samling for lille eller for stor. De tager imod alt, hvad de kan få fingre i, for selv et tilsyneladende ligegyldigt billede eller brev kan måske have vigtig betydning i en anden sammenhæng.
– Alt materiale er jo brikker, der er med til at fortælle historien om Danmarks relation til Grønland. Selvfølgelig er noget mere interessant end andet, som f.eks. da vi modtog 32 flyttekasser med Eigil Knuths samling, der dækker hans grønlandske bedrifter fra 1930’erne til 1980’erne. Det er enormt spændende, og det er i øvrigt vores absolut største samling, fortæller Bent.
Hovedvægten af den grønlandske samling er fra 1860-1940, og det er vidt forskelligt, hvor samlingerne kommer fra. Nogle var der allerede, da Bent kom til Arktisk Institut i 2006, mens andre stammer fra private samlere og museer. Der er også forskel på, hvor organiserede samlingerne er, så en stor del af arbejdet går ud på at strukturere materialet og prøve at fastslå dato og sted for de forskellige billeder og dokumenter.
arktisk_institut_630
Jagten på det ukendte
Noget af det ældste, arkivet har, er to dagbøger fra Niels Egede, der er søn af Hans Egede, der kom til Grønland for at udbrede den kristne tro i 1721. Niels gik ikke i faderens fodspor, men blev i stedet købmand. Senere var han med til at grundlægge Egedesminde (Aasiaat), der er opkaldt efter ham.
– Niels Egedes to dagbøger kan dateres tilbage til 1759 og 1769, og de er nok den ældste kulturarv, vi har her på Arktisk Institut. Vi ved, der findes tre dagbøger, og vi har altså de to af dem her. Den ene har vi haft i mange år, mens den anden pludselig dukkede op på en auktion. Heldigvis fik vi bevilget midler til at købe den, smiler Bent, mens han viser de to bøger, der lever et sikkert liv i et pengeskab.
Bent er en af de typer, der ved alt, og altid har en historie klar. Det virker som om, han har fuldstændig styr på de mange hundrede æsker i arkivet og kan fortælle detaljeret om hver eneste ekspedition og person, han er stødt på i sit arbejde og i sin forskning. Hans enorme viden kunne fylde bladet her og meget mere, så det er svært at vælge, hvad der skal med og hvad, der skal skæres fra. Men specielt én ekspedition er svær at komme uden om, og det er Danmark-Ekspeditionen, der foregik fra 1906-08.
– Danmark-Ekspeditionen er faktisk en af grundstenene i Arktisk Institut. Der var ikke nogle, der vidste, hvor alt materialet fra ekspeditionen skulle gemmes, og derfor opstod idéen til arkivet. Og heldigvis for det, for arkivalierne efter ekspeditionen er det tætteste, vi kommer på en komplet samling. Vi har materialer fra de første forberedelser, et imponerende antal dagbøger og detaljerede optegnelser, der er sirligt tegnet i hånden, fortæller Bent, mens han åbner den ene arkivkasse efter den anden for at vise den imponerende dokumentation om ekspeditionen.
Danmark-Ekspeditionen er også speciel, fordi det var den, der kortlagde de sidste ukendte pletter i Nordøstgrønland. Desværre var det også en ekspedition, der krævede tre ofre, bl.a. ekspeditionsleder Ludvig Mylius-Erichsen.
arktisk_institut_315   arktisk_institut_310
Peter Freuchens enorme fuldskæg.                                    Eigil Knuth.
Rasmussens imponerende bedrifter
Den nok mest kendte polar-forsker er den grønlandsk-danske Knud Rasmussen, der levede fra 1879 til 1933. Han blev født i Grønland i Ilulissat og boede der, til han var 12 år. Så gik turen til Danmark, hvor han skulle på kostskole, men det betød ikke, at han var færdig med Grønland. Som journalist mødte han Ludvig Mylius-Erichsen, og deres fælles passion for Grønland resulterede i »Den litterære Grønlandsekspedition« fra 1902-04. Ekspeditionen foregik langs den grønlandske vestkyst fra syd til Kap York i Thule-distriktet, hvor Knud Rasmussen i 1910 op-
rettede Thulestationen, der både blev handelsplads og missionsstation.
– Thulestationen blev udgangspunkt for hele syv ekspeditioner, og Knud Rasmussen har betydet utrolig meget for den viden, vi har i dag, fortæller Lisbeth.
– Han var utrolig effektiv og god til at beskrive og indsamle ting, og det betød bl.a., at han efter den femte Thuleekspedition blev tildelt den fine hæder som æresdoktor.
60 år er ingen alder
Når man har været over 255 år tilbage i tiden, så virker 60 år ikke som nogen alder. Men ikke desto mindre fylder Arktisk Institut rundt i juni måned, og det skal fejres på en ganske speciel måde, der er lige i arkivets ånd.
– Vi fejrer vores 60 års fødselsdag ved at udlevere en række arkivalier til Grønland. Det er bl.a. dokumenter og breve fra danske embedsmænd, som f.eks. har været kolonibestyrere og præster i Grønland. Alle disse ting er nu fundet frem i arkivet og skal til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk. Det er rigtig fint, og meget symbolsk, at det materiale kommer derhen, hvor det egentlig hører til, slutter Lisbeth.
Fra greenland today ønsker vi stort tillykke med fødselsdagen og ser frem til at følge det spændende digitaliseringsprojekt.

Læs artiklen fra bladet her Arktisk Institut UK