ARI HERMANN

01-ari-630
Talentet er åbenlyst – fremtiden ser lovende ud
Tekst: John Jakobsen, greenland today Marts 2015
Den største idrætsgren i Grønland er fodbold. Grønland har fostret mange talenter igennem årene, men det helt store gennembrud har ladet vente på sig. Et nyt stort talent satser de kommende år på for alvor at slå igennem. Det er den 18-årige Ari Hermann, der er opvokset i Nanortalik. Netop nu spiller han på græsbanerne i Viborg.
– Jeg har altid været vild med fodbold. Helt fra jeg var lille, kan jeg kan huske, at jeg altid spillede fodbold i stuen med min far, hvor vi brugte stolene som mål. Det var hverken min mor eller min storesøster særlig glade for, men vi gjorde det alligevel, fortæller Ari Hermann.
– Nanortalik er en lille by i Sydgrønland, og fodbold er ikke det, man dyrker mest i byen. Der var heller ikke ret mange drenge, som spillede fodbold, og jeg havde svært ved at finde kammerater, som gad sparke fodbold med mig.
– Som 6-7 årig fik jeg min første store oplevelse. Min far, Arne Hermann, skulle arbejde nogle måneder i Vancouver i Canada, så vi tog af sted. Jeg blev helt vild, da min far sagde, at der var græsbaner i Vancouver. Jeg ville prøve at spille på græs, den mulighed havde jeg jo ikke hjemme i Grønland. Det tog meget lang tid at finde en klub. Til sidst lykkedes det at finde en klub lige udenfor Vancouver, og det var mega skønt at spille på græs.
– Vi flyttede til Nuuk, da jeg var næsten 9 år. Det var lidt mærkeligt at flytte til en storby i starten. Jeg vænnede mig til det, og så var der jo mange flere muligheder i Nuuk, end der var i Nanortalik. Jeg startede i en klub, der hed GSS, og var der, indtil jeg var omkring de 13-14 år. Så skiftede jeg klub til B-67. Det var en klub, der var mere seriøse, og jeg ønskede jo at blive bedre til at spille fodbold. Og i B-67 måtte jeg virkelig kæmpe hårdt for at opnå mine mål.
– Jeg fik langt bedre træning og mere modstand, og det var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg deltog allerede som 14-årig i mit første GM. Det var i 2011. Året efter blev jeg udtaget til Arctic Winter Games 2012 i Whitehorse i Canada. Vi spillede os i finalen, men tabte til Yamal Russia. Det viste sig, at jeg blev topscorer i turneringen. I 2014 vandt vi Arctic Winter Games med mig som topscorer igen.
Efterskole i Silkeborg
I sommeren 2012 flyttede Ari Hermann til Danmark for at gå på efterskole i Silkeborg. Årsagen ti,l han tog på efterskole var selvfølgelig, fordi der skulle være mulighed for mere fodbold i hans hverdag.
– Det var helt fantastisk at spille og træne hver eneste dag. Mens jeg gik på efterskolen, spillede jeg i Silkeborg IF. Da det var slut med efterskolen, flyttede jeg til Viborg. Jeg tænkte, at min chance for at få spilletid, og ikke mindst et gennembrud, ville være større i Viborg.
– Det viste sig også, at mine ambitioner blev mere end opfyldt. Jeg var glad for at skifte klub og har slet ikke fortrudt det på noget tidspunkt.
– Det var faktisk min træner i B-67, Rene Olsen, der også er landstræner, som anbefalede at jeg skulle spille i Silkeborg IF. Klubben havde gode ungdomshold i forskellige årgange. Klubbens U17 var dengang et af Danmarks bedste. Da jeg selv hørte til årgang 17, startede jeg træningen i klubben og kom på 2-holdet. Jeg kæmpede hårdt for at komme på det bedste hold, men det lykkedes aldrig for alvor at komme helt tæt på.
– Hvis jeg skulle have opfyldt mine ambitioner, måtte jeg finde en anden klub. Min far hjalp mig meget, for jeg gik jo i skole, og studierne skulle gerne kunne kombineres med at spille fodbold på et højt niveau.
– Valget faldt på Viborg, og det gik rigtig godt. Jeg udvikler mig konstant og har lært utroligt meget i Viborg. Jeg startede med at træne på 2-holdet. Fik chancen for at træne med førsteholdet på U17, og der er jeg nu fast på holdet.
Tager kosten seriøst
Fodbolden har altid været det 
helt store for Ari Hermann. Og han ved godt, at fodbold ikke gør det alene. Livsstilen skal omlægges, og der skal tænkes på kosten også.
– Det begyndte jeg for alvor at tænke på, da jeg startede på efterskolen. Her havde vi timer på skemaet om vores kost, og det var let nok at tage fat på, da flere af mine kammerater levede meget sundt.
– Jeg tog det meget seriøst, og når man brænder for fodbold, som jeg gør, og ens drøm er at blive professionel fodboldspiller, så skal det hele gå op i en højere enhed, og der hører kosten også med.
– Mit helt store idol har altid været Lionel Messi. Han er mit idol, fordi jeg elsker den måde, han spiller fodbold på. Årsagen til, at fodbold er min store lidenskab, må også tilskrives min far Arne, der er helt vild med fodbold.
– Fodbolden betyder alt for mig, og jeg træner hver eneste dag. Allerede på efterskolen trænede jeg 6-7 gange om ugen. I Viborg er træningsmængden den samme, jeg styrketræner dog lidt mere nu, end jeg gjorde før.
– Mine ambitioner med fodbolden er at blive rigtig god til det. Jeg er ligeglad med, hvor jeg spiller, hvis jeg bare opnår min drøm, så er jeg lykkelig, siger Ari.
– I efteråret 2014 blev jeg udtaget til Grønlands landshold. Det var rigtigt stort for mig at blive udtaget og repræsentere mit land. Jeg var mega stolt. Jeg fik desværre ikke så meget spilletid, da jeg blev skadet.
02-ari-630
Scorer mange mål
Det første år i Danmark var ret hårdt for Ari. Han havde ikke forventet, at det var så hårdt, som det egentligt var. Tilvænningen til de danske forhold var stor.
– Jeg skulle vænne mig til at spille på græs og så bo så langt hjemmefra. Det krævede sin mand. Efter det første år gik det hele meget bedre, og livet var fedt. Jeg begyndte at udvikle mig og forbedre mig på flere forskellige stadier.
– Efterårssæsonen i Viborg var rigtig god i starten. Jeg gjorde de ting, man skulle på banen, og jeg scorede mange mål og fik megen ros af mine trænere. Det gav mig en vis glæde, stolthed, og så tog jeg det roligt sidst på sæsonen. Måske for roligt, for jeg scorede ikke så mange mål i slutningen af sæsonen. I 13 kampe scorede jeg ni mål.
Utrolig spændende spiller
Ari Hermann kan meget vel være en kommende grønlandsk A-landsholdsspiller. Det er nemlig sjældent, at grønlandske spillere gør sig på det niveau, som den 18-årige angriber gør sig på FK Viborgs U19-hold.
– Efter grønlandske forhold er han en utrolig spændende spiller. Han er klart en af de mest talentfulde i Grønland. Og at han gør det godt i Viborg, er kun positivt, sagde Jens Tang Olesen til Viborg Folkeblad efter en kamp sidste efterår.
– Udendørsfodbold er suverænt den største idræt i Grønland. Men man spiller på dårlige grusbaner om sommeren og indendørs om vinteren. Og det er lidt en skam, for det giver sig selv, at de ikke kan få den udvikling som fodboldspillere, som en typisk dansk spiller kan få, forklarer træneren, der har haft berøring med grønlandsk fodbold i 15 år.
– Tingene har udviklet sig i Grønland, men rundt om i verden har tingene bare udviklet sig endnu mere. Jeg har tidligere været træner i Viborg FF, og dengang var der to jordbaner, hvor der nu er to kunstgræsbaner. Det giver spillere i Viborg nogle fantastiske muligheder, som man ikke har i Grønland, siger Jens Tang Olesen til avisen.
Godt eksempel for andre
Netop derfor var han glad for, at en spiller som Ari Hermann tager springet til Danmark. Dermed får den unge spiller nemlig mulighed for at udvikle sig akkurat som jævnaldrende danskere.
– Ari er så priviligeret, at han har sin far relativt tæt på. For det er en udfordring for grønlandske spillere, at de møder en helt anden kultur i Danmark. Men han har faderen med og har dermed en social opbakning og støtte i de perioder, hvor det er lidt træls. Og det giver ham ekstra gode muligheder her i Viborg.
Endnu en grønlandsk spiller gør sig på 2-holdet i Viborg, og Jens Tang Olesen vil ikke tøve med at anbefale Viborg til andre grønlandske spillere, der har mod på at prøve fodboldlykken i Danmark.
– Man kunne godt forestille sig, at han var et eksempel for andre. Jeg får fra tid til anden henvendelser fra spillere, der gerne vil have forbindelse med klubber i Danmark. Og nu kender vi Viborg og synes, at det er et godt sted. Jeg kender Predrag Bojanic (talentchef, red.) og ved, hvor god han er til at tage sig af de unge mennesker, så jeg vil helt klart anbefale stedet og har også gjort det, siger Jens Tang Olesen, der ser det som et plus, hvis Ari Hermanns far, Arne Hermann, fortsat er i området, da han kan tale grønlandsk, og derfor vil være en god støtte for unge grønlændere med fodboldambitioner.
Island Games til sommer
Grønlands A-landshold skal til juni spille med ved Island Games på Jersey. Og det var med henblik på en udtagelse til det mesterskab, at Jens Tang Olesen var i Viborg for at bese det grønlandske stortalent.
– Nu er det ikke mig, der skal udtage ham, men hvis han holder den standard og udvikling, som han har gang i og bliver ved med at spille på græs, så har han virkelig gode muligheder. Jeg kan ikke love ham noget, men han vil have gode chancer for at slå igennem på seniorlandsholdet. Nu har han jo fået de samme betingelser som de danske spillere og træner en syv-otte gange om ugen« sagde Jens Tang Olesen.
OMSLAG_23< Læs historien i bladet, og se alle billederne. Side 64 – 65