AIR NATIONAL GUARD PÅ SKI I GRØNLAND

U.S.AirForrce
En LC-130 Hercules fra New York Air National Guard 109. Airlift Wing letter fra indlandsisen på en mission i Grønland. (Foto USA’s militær).
 
Air National Guard »på ski« i Grønland 
Af greenland today og T.G. Kistler, Air Mobility Command, Scott Air Force Base
14 MAR 2012
Mange drømmer om forår og sol på denne tid af året, men der er en organisation i den amerikanske stat New York, der altid leder efter vinter, og finder den året rundt.
Air National Guard 109 starter på hjul ved Stratton Air National Guard Base i Scotia, New York, og lander på ski i Grønland. De er den eneste organisation i det amerikanske militær, der flyver de ski-udstyrede LC-130 fly, der kræves til landing på sne og is.
Deres mission er at støtte National Science Foundations videnskabelige forsknings missioner ude i felten både i Arktis og Antarktis.
landing-photo-henning-thing
Foto: Henning Thing 
 
Enheden begyndte at flyve LC-130 i 1975 efter at have fået til opgave at levere forsyninger til radarenkæden der bevogtede den amerikanske grænse mod nord, det såkaldte Distant Early Warning (DEW) System i Grønland.
Da DEW missionen sluttede i december 1989, fortsatte Air National Guard 109 med at støtte videnskabelige operationer og træne på indlandsisen i Grønland.
I dag flyver Air National Guard 109 omkring 400 missioner hver sæson, både i Grønland og til Sydpolen, primært med forskerne og deres udstyr.
På deres missioner drager de fordel af Air National Guard’s unikke erfarings niveau, da de fleste besætningsmedlemmer har mange års Polar erfaring. Det er ikke usædvanligt, at piloter har fløjet ruterne i mere end 10 år, og co-piloter sidder som regel i højre sæde i mindst tre sæsoner før de overtager kommandoen.
Millitærets mekanikkere har også arbejdet på de samme fly i mange år, og kender derfor hvert flys »personlighed«.
– Der er en helt anden måde at flyve et fly på i de polare egne, så erfaring er nødvendig, siger 109.´s  Air Wing Commander, Oberst Timothy LaBarge.
Andre Kilder: Polar Field Service
US-Air-Force-photo-by-Staff
Når skiene er fuldt tilbagetrukket sidder de tæt til »kroppen« af ​​flyet. Når skiene er sænket, passer de ned over hjulene, næsten som store »spader«. (Foto: Sgt Stephen Girolami)
Læs mere